Som frivillig besøgsven besøger du en ensom eller sygdomsramt menneske nogle timer om ugen, flere steder er der en ægtefælle, der har brug for at komme ud hjemmefra nogle timer.

Der er brug for både mænd og kvinder, alder har ingen betydning, men din interesse for at give et andet menneske din tid har stor betydning.

Besøget aftales med hjemmet vi kommer i, og indholdet af besøget er afhængig af, hvad I aftaler. Der er ingen praktiske- eller plejeopgaver, besøget handler om at være samtaleven, hygge og have tid eventuelt til en gåtur.

At give sin tid og være aktiv lytter er ofte en mangel. Som frivillig besøgsven kan vi adsprede og være til stede for den vi besøger. Få timers besøg kan betyde rigtig meget for den, som sidder alene eller for den ægtefælle, der har brug for at komme ud fra hjemmet nogle timer.

Som frivillig i Aflastningstjenesten får du tilbud om kurser og møder og vi siger også tak for indsatsen ved en nytårskur og en sommerudflugt. Ved disse sammenkomster er der mulighed for at blive en del af et socialt netværk.

Vi har tavshedspligt og der skal afleveres en straffesattest ved opstart.

Udover besøgsvenner har vi også opgaver 

  • På Spangsbjerg psykiatrisk afd.
  • På Plejecentre 
  • På Hospice Sydvestjylland
  • Som  frivillig i vågetjenesten, hvor vi sidder nogle timer ved døende
  • Som frivillige musikere



På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Varde
    Esbjerg
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde

Info om organisationen:

Aflastningstjenesten i Esbjerg og Varde
Frivillige søges til nogle timers indsats på psykiatrisk afdeling Spangsbjerg i Esbjerg. 

  • Opdateret den: 08.04.21
  • Udløb: 14.06.21