Er du god til at koordinere, samtale og sætte mennesker sammen?

Så er jobbet som frivillig selvhjælpskoordinator lige noget for dig.

- Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev mangler ekstra hænder til at varetage samtaler, vejledning af brugere og koordinering af selvhjælpstilbuddene. Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev er en forening, der bl.a. tilbyder gruppeforløb, netværksaktiviteter og diverse selvhjælpstilbud. I øjeblikket tilbyder Frivilligcenteret bl.a. støttegrupper for pårørende til demens, sorggrupper, skilsmissegrupper, netværksgrupper, besøgsvenner m.m.

Som frivilligkoordinator kommer du til at varetage koordinering og udførsel af bl.a. samtaler med gruppedeltagere til vores selvhjælpsgrupper, indgå og planlægge (ansættelses)samtaler med nye frivillige, vejledning, registrere brugere og koordinere opstart af gruppen. Ydermere kan der opstå ad hoc arbejde, kontorarbejde, telefonisk arbejde og indtastning af data m.m. Vi søger dig, som:

  • Har gode samtaleevner og er god til mennesker
  • Er mødestabil, nærværende og rummelig
  • Har sans overblik og har lyst til at have mange bolde i luften
  • Tør stå på egne ben og have ansvar

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og sparring
  • Blive en del af et medarbejder og - frivilligteam
  • Et meningsfuldt, lærerigt og givende arbejde
  • Mulighed for kompetenceudvikling inden for området
  • At blive en del af et frivilligt netværk

Lyder det som noget for dig?

Så send os en ansøgning. Vi er interesseret i at høre, hvorfor du har lyst til at være frivilligkoordinator samt din motivation for at være frivillig, lidt om din baggrund (uddannelse, job mm.) samt dine interesser. Vi ser frem til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

Info om organisationen:

Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev

  • Opdateret den: 24.01.20
  • Udløb: 21.04.20
Andre jobs fra organisationen: