En lille indsats med stor betydning!
Kender du også følelsen af at være ny et sted?
Den første der smiler til dig og byder dig velkommen, får en stor betydning for, hvor hurtigt du føler dig hjemme.
Som nabo-ambassadør gør du en forskel for ny-tilflyttere ved at byde dem velkommen. Du bliver en del af en gruppe frivillige blandt dine naboer, der sammen med Aktive Boligområder og beboerkonsulenten tager godt imod nye naboer med en særlig ”nabo-pose”.
Opgaverne er:
- At banke på og byde velkommen inden for et par måneder hos de ny-indflyttede. Du udleverer en færdigpakket nabopose, med tilbud om aktiviteter, helhedsplanens tilbud og gavekort.
- Deltage på naboambassadør-møder ca. hver anden måned med beboerkonsulenten og de andre frivillige. På møderne deler vi erfaringer og idéer, hygger og laver aktiviteter for beboerne, som I brænder for. 
- At bruge op til 2-3 timer pr måned, som du selv planlægger.

Du er den rette, hvis du:
- Bor i et af disse boligområder:  Hjerteparken, Jægermarken, Toftemarken/Klintemarken/Frilandsvej, Skovparken, Elmevænget, Sanddalsparken, Munkevænget, Bispeløkken/Priorvej, Strynøvej/Lyøvej, St. Byhavevej. - Ønsker et fortsat endnu bedre naboskab
- Taler og forstår lidt dansk, men måske også taler andre sprog eller er god til fagter og smil.
- Er over 18 år og har ren børneattest.
- Der er også brug for dig, der ikke kan knokle igennem hver dag.

www.abis.dk

Hør mere ved at udfylde formularen 'kontakt organisation' også kontakter vi dig til en uforpligtende samtale.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Flygtninge og integration, Praktisk arbejde, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Aktive Boligområder i Svendborg

Info om organisationen:

Aktive Boligområder i Svendborg
  • Opdateret den: 15.09.21
  • Udløb: 10.02.22