I retshjælpen vil du få praktisk erfaring med at formidling af juraens retsområder til borgere, som har brug for vores hjælp.

Vi har brug for jurister eller jurastuderende på kandidatuddannelsen, der kan:

  • Besvare telefoniske henvendelser, hvor der gives en mundtlig rådgivning.
  • Hjælpe borgere i sager, som kræver skriftlig behandling (eksempelvis klager).

 Vagter:

  • Vagterne ligger i tidsrummet mandag – fredag fra 10-15.
  • Vi er fleksible i forhold til, hvornår du kan afsætte tid til rådgivningen og vagterne aftales løbende.
  • Hensyn til eksamensperioder, hvor du kan holde fri.

 Arbejdsopgaver

Vi tilbyder gratis og fortrolig hjælp med juridiske og socialretlige spørgsmål. Det kan enten være i form af rådgivning, som afslutter efter en enkelt samtale eller et sagsforløb. Du skal altså også være interesseret i at hjælpe mennesker med få ressourcer til at forstå juraen. Jurister og socialrådgivere samarbejder om de sager, der kræver skriftlig behandling. 

Hvad er Den Social-juridiske rådgivning

Vi er en retshjælp og socialrådgivning, der har udført rådgivning siden 1975 og som hjælper borgere, så de kan komme videre i livet. Borgere kan henvende sig til rådgivningen telefonisk, ved personlig henvendelse eller via e-mail. 

Vi tilbyder

  • En oplæringsperiode, hvor du bliver introduceret til relevante redskaber og metoder.
  • Mulighed for at anvende dine kompetencer.
  • Et godt arbejdsklima, hvor samarbejde vægtes højt.

Din profil

  • Du er uddannet jurist eller studerende på kandidatniveau – søg alligevel, hvis du er i gang med at skrive bachelorprojektopgaven.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik.
  • Du har fokus på vigtigheden af den gode dialog med borgeren.
  • Du har gåpåmod og er positiv og engageret.

Praktisk

  • Stillingen er frivillig og derfor ulønnet.
  • Du får som minimum 1 vagt pr. uge.
  • Vi afholder månedlige aftenmøder (første mandag i måneden) til sparring og opkvalificering.

Er du interesseret, så udfyld formularen ’kontakt organisation’ med dine kontaktoplysninger samt din motivation for at være en del af Frivilligcenter SR-Bistand. Så kontakter vi dig med henblik på modtagelse af eksamenspapir samt CV.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter SR-Bistand

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand

  • Opdateret den: 05.05.20
  • Udløb: 04.10.20
Andre jobs fra organisationen: