I HR Udvalget i Red Barnet Hovedstaden hjælper vi blandt andet med at finde frivillige til vores oplevelsesklubber, fundraisere, genbrugsbutikker og ferielejre, ligesom vi skal hjælpe til med at fastholde eksisterende frivillige og tiltrække nye. Udvalget blev (gen)opstartet i november 2019 og ambitionerne er store. Skal du med på rejsen?

Om jobbet

Hvis du drømmer om en karriere indenfor HR og rekruttering, er det her en god mulighed for at få et bredt indblik i HR-arbejdet samtidig med, at du får fingrene helt ned i de forskellige opgaver og processer.

Arbejdsopgaverne i HR Udvalget er mangefacetteret. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Definere arbejdsprocesser
  • Udarbejde arbejds-skabeloner
  • Tæt samarbejde med kommunikationsudvalget
  • Indhente børneattester
  • Hjælpe til med rekrutteringsprocesser, herunder udarbejde stillingsopslag og fungere som primær kontaktperson til ansættende ledere
  • Interviewe ansøgere
  • Afholde exit-samtaler
  • Diverse ad hoc-opgaver

”HR Udvalget står overfor en virkelig spændende proces, hvor du vil prøve kræfter med mange aspekter af HR-arbejdet. Vi er gode til at have det sjovt samtidig med, at vi virkelig får arbejdet igennem og den balance er guld værd”

– Caroline, HR Udvalgsleder og din nye frivilligkollega.

Hvem søger vi så, til vores team?

Vi søger dig, som har en passion for HR og som har erfaring med rekruttering.

Du er desuden:

  • proaktiv og i stand til at arbejde selvstændigt, men trives med sparring i teams
  • udadvendt og trives med direkte feedback
  • klar på at engagere dig i et givende frivilligjob
  • ambitiøs, klar på at lære og ønsker at bidrage fagligt såvel som socialt

Du skal kunne arbejde frivilligt minimum 1 gang om ugen af ca. 3 timers varighed. Vi arbejder ud fra en vagtplan, hvor der vil være to frivillige på samtidig og vi mødes typisk om aftenen mellem 17-20.

 

Ansøgning

Vil du være med? Send os en beskrivelse af, hvem du er, hvad du laver og hvorfor du gerne vil arbejde i Red Barnet Hovedstadens HR Udvalg.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 17.02.20
  • Udløb: 15.03.20
Andre jobs fra organisationen: