Selvhjælp Silkeborg søger frivillige til vores selvhjælpsgrupper for pårørende til demensramte.

Helt lavpraktisk vil grupperne mødes i et forløb over 8-10 gange enten formiddag eller aften og I vil være to frivillige gruppeledere i hver gruppe. Hver mødegang er af to timers varighed. Du er selv med til at bestemme det konkrete mødetidspunkt for den gruppe, du bliver en del af. 

Grupperne etableres i samarbejde med demensområdet i Silkeborg Kommune og der er løbende mulighed for sparring med en demensfaglig konsulent i det omfang, I som frivillige eller gruppen har behov for det. 

Selvhjælp Silkeborg har årligt omkring 100 grupper temaopdelt i henhold til forskellige problematikker, som f.eks. sorg, sygdom, skilsmisse, pårørendegrupper og forældregrupper. Vi har både grupper for børn, unge og voksne - dette opslag henvender sig til dig med interesse i pårørende-området.

Vi forventer af dig:

  • At du har lyst og overskud til at arbejde med mennesker i svære situationer og kan rumme de frustrationer og dilemmaer de står i.
  • At du er anerkendende og nærværende og kan være med til at skabt et trygt og fortroligt rum for gruppen.
  • At du er ansvarsbevidst, har psykisk overskud og er god til at lytte.
  • At du kan holde igen med gode råd og hjælpe gruppedeltagerne med at gøre det samme. 

Vi tilbyder dig:

  • Et kursusforløb, som vil ruste dig til opgaven.
  • Løbende fælles sparring og refleksion
  • Individuel supervision efter behov.
  • Mulighed for spændende kurser.
  • Et meningsfuldt fællesskab, hvor du er med til at hjælpe andre.
  • Samarbejde med andre frivillige, der brænder for det samme som dig.
  • Et godt sted, hvor du kan opnå viden, faglighed og erfaring.
  • Inspirationsaftener med forskellige spændende oplæg og foredragsholdere.
  • Et socialt fællesskab med andre frivillige.
  • At blive en del af en forening, som er landets største på sit felt.

Det er ikke et krav, at du har erfaring/faglighed inden for feltet. Det er dig som menneske, vi er interesseret i, så vi ser mere på dine personlige kvalifikationer.

Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt os via kontaktformularen - vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp, Sundhed og førstehjælp
  • Arbejdsområde: Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Selvhjælp Silkeborg
  • Opdateret den: 19.11.20
  • Udløb: 31.05.21
Andre jobs fra organisationen: