HVAD ER EN BESØGSVEN?
Som besøgsven udfylder du en tom plads i et andet menneskes liv. I typisk mødes i besøgsmodtagerens lejlighed i E-huset, eller i nærområdet et par gange om måneden i 1-2 timer. Besøget giver mulighed for at få talt om ugens begivenheder, og I vil sammen få skabt en række oplevelser. Det kan eksempelvis være at gå en tur, spille et spil, lave mad sammen eller noget helt tredje, som I sammen finder ud af. Det handler i høj grad om at bidrage med oplevelser, varme, håb og samtidigt respektere hinandens liv og følelser. At være besøgsven drejer sig hverken om at yde behandling eller terapi, men derimod udelukkende om omsorg og en relation mellem to ligeværdige mennesker.

HVEM ER BESØGSMODTAGEREN?
Besøgsmodtagerne bor i små lejligheder i E-huset på Nørrebro. De tre borgere, der skal matches, er i aldersgruppen 60-70 år, og har et aktivt forbrug af alkohol. Dette gør, at det kan være lidt anderledes at være besøgsven for denne målgruppe. Fælles for de tre er, at ensomheden er stor, og de savner selskab. De kan have svært ved at indgå i sociale fællesskaber, og har måske en anden adfærd end de fleste. Det kan medføre, at de kan have svært ved at danne eller opretholde relationer til andre mennesker, og derfor kræver det noget ekstra af dig. Til gengæld kan besøget være ugens højdepunkt for dem.

HVAD ER E-HUSET? 
E-huset er et botilbud for borgere med et aktivt alkoholforbrug. Huset tilbyder pleje og behandling til alle de fysiske, psykiske og sociale lidelser beboerne kæmper med. E-huset arbejder på at sikre et værdigt liv for beboerne, blandt andet ved at opretholde og udvikle fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Personalet støtter eksempelvis beboerne i at administrere økonomi, udlevere medicin, kontakte læge og hospital mm. E-huset giver tryghed, gennemskuelig og medmenneskelig kontakt til beboerne.

HVEM ER DU?

  • Du brænder for at hjælpe udsatte og ensomme borgere, som har et alkoholforbrug, til at få en bedre hverdag.
  • Du har personligt tid og overskud til at være noget for et andet menneske 4-5 timer om måneden.
  • Vi forestiller os, at du skal være minimum 23 år.
  • Du er god til at lytte, og du møder besøgsmodtagerne i øjenhøjde.

Som Frivillig får du meget igen

  • Glæden ved at gøre en forskel for et andet menneske, som har brug for dig.
  • Nye venskaber og spændende nye oplevelser og fortællinger.
  • Du får et Indblik i Røde Kors.
  • Styrker dine samarbejdsevner.
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at hjælpe udsatte borgere ligesom dig.
  • Du får Introkursus, efteruddannelse, kontinuerlig sparring samt løbende supervision ved psykolog eller psykoterapeut.

Vil du bidrage til at bringe smilet frem hos et menneske, som du ellers ikke ville møde i din hverdag? Eller vil du vide mere om pilotprojektet? Så er du velkommen til at kontakte os. 

De bedste hilsner 
Røde Kors Hovedstaden



På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Mentor og voksenven, Øvrige
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 31.07.20
  • Udløb: 30.11.20
Andre jobs fra organisationen: