Vi har økonomisk rådgivning og retshjælp onsdage aftener i Café Paraplyen på Frederiksberg. 

Her har vi tilknyttet et team på ca. 10 personer, som ca. hver anden onsdag giver rådgivning til udsatte mennesker fra lokal området.

Projekterne hedder På Fode Igen og Retshjælpen, og ledes i et samarbejde mellem hovedkontorets konsulenter og lokalt af konsulent og lokal leder. 

En koordinator booker aftalerne via telefon. Borgeren har ofte brug for hjælp til økonomisk og juridisk overblik i forhold gæld, gældssanering, aftale med kreditorer, SKAT med videre eller et rent juridisk problem.

Arbejdet indeholder at indhente tilladelse/ fuldmagt fra borgeren, at forklare rammerne for rådgivningen, og at oplyse om at arbejdet er frivilligt, gratis, uvildigt og udføres under tavshedspligt.

Efter aftale med Finanstilsynet, så må en borger ikke rådgives af en økonomisk rådgiver, som er ansat i samme bank, som borgeren er kunde i.

Der er ofte undersøgende opgaver i forbindelse med rådgivningen, og det aftales om det er rådgiver eller evt. en af de jura studerende, som er tilknyttet rådgivningen, som udfører dette.

Projektet dokumenteres i et system som hedder SparEs, som er et sikret digitalt system. Samt i SurveyMonkey.

Der er møder 2 gange om året til fælles supervision ( " working dinner") og der tilbydes løbende kurser og opkvalificering fra KFUM's Sociale Arbejde. 

Hvis du er cand. jur., bank rådgiver, cand. økonom, social rådgiver eller lignende, og har tid, lyst og overskud til at give min. 6 timer hver måned for at hjælpe socialt udsatte mennesker, så  kom og hør mere om projektet. 

 

 




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Cafe paraplyen, KFUMs Sociale Arbejde
  • Opdateret den: 04.01.23
  • Udløb: 30.06.23
Andre jobs fra organisationen: