Hvert sjette barn er syg

Hvert sjette barn i Danmark har en kronisk eller langvarig sygdom, hvor medicin og hospitalsindlæggelser er en del af deres opvækst. For disse børn kan det være svært at opretholde tætte relationer til skolekammeraterne, passe en fritidsinteresse og få rørt sig. De frivillige hos Helteakademiet sørger for at disse børns tid hjemme byder på røde kinder, sved på panden og sociale fællesskaber! 

Hvad laver frivillige i Helteakademiet?

Helteakademiet er et nyt gratis tilbud til kronisk syge børn mellem 6 og 14 år, om at mødes til boldtræning én gang i ugen. Som frivillig bliver du en del af en gruppe frivillige trænere, der laver sjove aktiviteter, som er tilpasset det enkelte barns fysiske formåen. Sammen faciliterer I aktiv leg og boldspil, som skaber relationer mellem børnene, og som giver dem styrket selvværd og selvtillid!

For at blive frivillig skal du være mellem 20 og 35 år. Du behøver ikke være fodboldfanatiker, boldtalent eller have specifik viden om syge børn, men skal blot kunne lide at være sammen med og lave boldaktiviteter for børn. Træningen vil foregå fast hver onsdag eftermiddag fra kl. 15.00 - 16.00 

Som frivillig i Helteakademiet får du:

  • Muligheden for at give kronisk syge børn et frirum, hvor sygdom stilles i bagrunden
  • Ny viden om målgruppen samt kursus i førstehjælp
  • Nye kompetencer at skrive på dit CV – bl.a. pædagogik og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at være med fra start og udvikle på projektet
  • Et netværk af seje frivillige med forskellige baggrunde indenfor idræt, lægevidenskab og anatomi

Til gengæld forventer vi, at du:

  • Er en ansvarlig, pålidelig og engageret teamplayer, der ikke lader sig slå ud af bump på vejen!
  • Møder børn i øjenhøjde
  • Kan deltage i træningen minimum 2 gange i måneden
  • Kan binde dig til projektet i minimum et halvt år

Er du interesseret?

Så send os en ansøgning, hvor du beskriver dig selv, dine kompetencer samt uddannelsesmæssige baggrund.   Vi fortæller altid gerne mere om projektet, hvis du har brug for at vide mere! Læs mere på www.helteakademiet.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Helteakademiet er et initiativ startet af Børneulykkesfonden i samarbejdet med flere af landets superligaklubber. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Børneulykkesfonden

Info om organisationen:

Børneulykkesfonden

  • Opdateret den: 15.09.20
  • Udløb: 31.12.20
Andre jobs fra organisationen: