Hvert sjette barn er syg

Hvert sjette barn i Danmark har en kronisk eller langvarig sygdom, hvor medicin og hospitalsindlæggelser er en del af deres opvækst. For disse børn kan det være svært at opretholde tætte relationer til skolekammeraterne, passe en fritidsinteresse og få rørt sig. De frivillige træner hos Helteakademiet sørger for at disse børns tid hjemme byder på røde kinder, sved på panden og sociale fællesskaber! 

Hvad laver frivillige i Helteakademiet?

Helteakademiet er et nyt gratis tilbud til kronisk syge børn mellem 6 og 14 år, om at mødes til boldtræning én gang i ugen. Som frivillig bliver du en del af en gruppe frivillige trænere, der laver sjove aktiviteter, som er tilpasset det enkelte barns fysiske formåen. Sammen faciliterer I aktiv leg og boldspil, som skaber relationer mellem børnene, og som giver dem styrket selvværd og selvtillid!

For at blive frivillig behøver du ikke være fodboldfanatiker, boldtalent eller have specifik viden om syge børn, men skal blot kunne lide at være sammen med og lave boldaktiviteter for børn. Træningen vil foregå fast en eftermiddag om ugen i ca halvanden time. 

Som frivillig i Helteakademiet får du:

  • Muligheden for at give kronisk syge børn et frirum, hvor sygdom stilles i bagrunden
  • Ny viden om målgruppen samt kursus i førstehjælp
  • Nye kompetencer at skrive på dit CV – bl.a. pædagogik og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for at være med fra start og udvikle på projektet
  • Et netværk af seje frivillige med forskellige baggrunde indenfor idræt, lægevidenskab og anatomi

Til gengæld forventer vi, at du:

  • Er en ansvarlig, pålidelig og engageret teamplayer, der ikke lader sig slå ud af bump på vejen!
  • Møder børn i øjenhøjde
  • Kan deltage i træningen minimum 2 gange i måneden
  • Kan binde dig til projektet i minimum et halvt år

Er du interesseret?

Så "Kontakt Organisation" via. knappen, hvor du beskriver dig selv, dine kompetencer samt uddannelsesmæssige baggrund.   Vi fortæller altid gerne mere om projektet, hvis du har brug for at vide mere!
Læs mere på www.helteakademiet.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Helteakademiet er et initiativ, startet af Børneulykkesfonden i samarbejde med en række af landets superliga-klubber, som gratis stiller deres faciliteter til rådighed for, at også børn med alvorlige og kroniske sygdommen kan opleve glæden ved fodbold, bevægelse og kammeratskab. Helteakademiets spillere kan derfor træne lige der, hvor deres store idoler også træner – og det kan få smilet frem.




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Sundhed og førstehjælp, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Sport og idræt , Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Børneulykkesfonden

Info om organisationen:

Børneulykkesfonden
Alle børn har ret til et liv med aktiv leg og bevægelse. Det gælder også b&...
Alle børn har ret til et liv med aktiv leg og bevægelse. Det gælder også børn, der er ramt af sygdom. Derfor har Børneulykkesfonden startet Legeheltene. Legeheltene arbejder for at skabe mere leg og bevægelse for de ca. 60.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.Børneulykkesfonden er en nonprofit organisation. Vi arbejder for at øge børnesikkerheden i Danmark og nedbringe antallet af børneulykker. Vi forebygger og skaber sikre rammer inden for områderne hjemmet, trafikken og sport/fritid uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Vi har ambitioner og kæmper for at gøre Danmark til det førende land inden for børnesikkerhed.
Læs mere

  • Opdateret den: 27.10.23
  • Udløb: 24.04.24
Andre jobs fra organisationen: