Ordruplund er det mindste, og efter vores mening hyggeligste, plejehjem i Gentofte Kommune og frivilligforeningen har været en fast del af plejehjemmet i snart 15 år.

Desværre er de fleste frivillige nu over 60 år og dermed i risikogruppen, når det gælder Corona/Covid-19.

Derfor vil vi meget gerne opruste vores frivillige beredskab for at hjælpe de beboere på plejehjemmet.

Vi søger derfor frivillige som kan hjælpe os med at passe ekstra godt på beboerne, forebygge at corona breder sig og gøre beoerne glade i en hverdag hvor deres familier ikke kan komme på besøg pga af risikoen for coronasmitten.

Derfor søger vi frivillige som:

  1. Har kendskab til rengøring – vi skal hjælpe plejehjemmet med at forebygge at en evt. smitte kan brede sig i huset.

Så derfor skal vi afvaske overflader, håndtag og fx gelændre på hele plejehjemmet i spisestuen, dagligstuen og på gangene hvor beboerne går rundt og lever deres daglige liv.

Her vil du møde ældre og kunne (med 1 m´s afstand) også samtale om almindelige hverdags ting.

  1. Har erfaring med tilberedning af mad og gerne et køkkenhygiejnekursus.

Vi skal hjælpe med at lave lækkert smørrebrød og bage kage til de ældre så de føler sig rigtig forkælet i disse coronatider.

  1. Kan hjælpe med praktiske opgaver som fx opfyldning fra depoter og lettere opgaver i forbindelse med beboerne.

Det kan fx være samvær i spisestuen og samtale med demente beboere så de føler sig endnu mere set og hørt i disse coronatider.

Det kan også være at oplæse quiz-spørgsmål eller synge med de ældre, selv om der er god afstand i mellem stolene.

 

Som formand for frivilligforeningen ”Ordruplunds Venner” håber vi på rigtig mange henvendelser

– de ældre som bor på Ordruplund har brug for jer.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Corona: Hjælp og støtte, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Gentofte
  • Opdateret den: 14.09.20
  • Udløb: 16.12.20
Andre jobs fra organisationen: