Red Barnet Vestegnen afholder i 2020 en familielejr for familier i udsatte positioner, som ikke har andre feriemuligheden i løbet af sommeren. I den forbindelse søger vi frivillige, som vil være med til at skabe nogle uforglemmelige dage for familierne.

Lejren ligger fra den 5. juli - 8. juli.  


Der er plads til ca.  30 personer på lejren. Red Barnets lejre er for familier som af økonomiske, sociale, kulturelle eller andre årsager ikke har de samme muligheder for sommerferie som deres jævnaldrende kammerater.   

Lejren finder sted i naturskønne omgivelser ved Ribe og i samarbejde med Vadehavscenteret. Planlægning finder sted fra januar 2020 og frem til afholdelsen i juli, sammen med lokalforeningsbestyrelsen og Red Barnets sekretariat og sammen med et kompetent team af frivillige. Du skal regne med et par indledende møder omkring lejren, et planlægningsmøde sammen med de andre frivillige og et evalueringsmøde efter lejren. 

Familierne kommer til at have base ved en spejderhytte få km fra Vadehavscentret.

Et udsnit af de aktiviteter som vi håber indsæt familierne kan fortælle deres omgangskreds om efter sommerferien er: ferie i vadehavet, hvor vi oplevede sæler og havørne, gik på havbunden, cyklede langs med digerne, tog på ekspedition til Mandø, lavede bålmad af naturen og meget mere.

Når familierne ikke er afsted på tur og laver aktiviteter er spejderhytten familiernes base, hvor der skal laves mad, hygges og leges i skoven og i udearealerne.

Formålet med lejren er at:  

  • Sikre børnenes mulighed for, på lige fod med deres jævnaldrende, at få en skøn sommerferieoplevelse i et rummeligt fællesskab
  • Skabe gode og positive oplevelser i trygge, sjove og inkluderende fællesskaber som og give børnene dejlige ferieminder, nye venskaber og fremtidigt netvær

Der er mulighed for at vælge sig ind på forskellige ansvarsområder som frivillig:

  • Mad ansvarlig
  • Aktivitetsansvarlig
  • Transportansvarlig
  • Sikkerhedsansvarlig

Hvad forventes af dig som frivillig?

  • Rolig og tager dig tid til det enkelte barn
  • Anerkendende og nærværende i din kontakt med børnene
  • Møder børnene i øjenhøjde
  • Respektfuld rollemodel, som understøtter et trygt, sjovt og inkluderende fællesskab


Vi tilbyder:  

  • Vejledning og sparring i hele forløbet
  • Glæden ved at gøre en uforglemmelig forskel for en skøn gruppe børn, unge og familier
  • Kompetenceudvikling til understøtte dig som frivillig: kursus i Red Barnets børnesyn, førstehjælpskursus
  • Guldkorn til dit CV

Interesseret?    

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.  

Vi ser frem til at høre fra dig    

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Hvidovre
    Brøndby
  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 25.03.20 - 08.07.20
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 25.03.20
  • Udløb: 30.04.20
Andre jobs fra organisationen: