I disse Corona-tider, hvor mange er i karantæne, flere ikke kan komme ud af deres hjem pga. smittefare og alle sociale samværsformer generelt kører på allerlaveste blus i vores land, har Frivilligcenter Aabenraa taget initiativ til projektet Telefonkaffe. 

Som frivillig telefonven ringer du op til et andet menneske minimum 1-2 gange om ugen (eller mere, hvis I aftaler det), der pga karantæne, smitterisiko, genel ensomhed eller andet har brug for en at tale med. Snakken kan handle om alt mellem himmel og jord. Brugerne kan være både unge og ældre, mennesker der var ensomme i forvejen og nu er blevet ekstra isoleret i disse dage eller normalt aktive mennesker i arbejde, med socialliv osv., som pludselig har fået vendt op og ned på deres hverdag pga corona-situationen. 

Opgaven kræver, at du er god til at tale med andre mennesker - gerne om ting, der optager dem, at du generelt er en god lytter og er indstillet på at tage godt imod den tillid, der bliver vist dig som telefonven. 

Som frivillig i projekt Telefonkaffe har du mulighed for at deltage på kurser i samtaleteknik og aktiv lytning.

Er du interesseret, så send nogle ord om:

  • dig selv
  • din erfaring med at tale med andre mennesker 
  • dine forventninger til opgaven
  • du har mest lyst til at blive matchet som telefonven med unge, ældre eller nogen med interesser lignende dine egne

Måske har du lyst til at blive matchet med en, som er et helt andet sted i livet end dig? Nogle gange kan det udvidde ens horistont, at være i kontakt med mennesker, som tilhører en anden generation end én selv. Skriv meget gerne, hvis du har ønsker i forhold til alderen på den person, som bliver matchet med. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Corona: Hjælp og støtte, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Aabenraa

Info om organisationen:

Frivilligcenter Aabenraa

  • Opdateret den: 25.05.20
  • Udløb: 30.06.20