Den dejlige danske sommer nærmer sig, og det skal dufte af bålmad! 

Red Barnet er i fuld gang med opstarten ny oplevelsesklub for børn i alderen 6-15 år fra Arendalsvej. Klubben får et helt særligt fokus på natur og udeliv. Aktiviteterne skal ske i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab, der styrker børnene og giver dem et vigtigt åndehul i hverdagen.

Teamet vil bestå af ca. 15 frivillige med vidt forskellige baggrunde og kompetencer samt et ledelsesteam på 2 frivillige ledere. Der vil være ca. 15-20 børn tilknyttet klubben. 

Klubben startes i tæt samarbejde med Den boligsociale helhedsplan.

Hvad forventer vi?

Børnene og de frivillige i teamet vil mødes til fælles aktiviteter i naturen en gang om ugen et par timer en hverdagseftermiddag. Børnene skal desuden tilrettelægge sjove oplevelser for deres familier, så børn og forældrene får oplevelser sammen. Disse vil afholdes ca. en gang om måneden. 

Vi forventer, at man som frivillig kan deltage i klubbens aktiviteter min. 2 gange om måneden samt i planlægningsmøder i teamet. Vi går ind for en fleksibel frivillighed, som matcher et eventuelt aktivt fritids-, studie-, familie- eller jobliv.

 Du får til opgave at:

  • Sprede hygge og fællesskab gennem små og større madoplevelser ved bålet
  • Inddrage børn og frivillige i tilberedning
  • Skabe et fokus på sund og nærende mad
  • Fremme det gode fællesskab, hvor børnene trives, udvikler sig og føler sig trygge

Det kræver ikke professional erfaring med madlavning - bare du nyder det, og har lyst til at inkludere børnene! Du bliver klædt på til opgaverne og får støtte fra de frivillige ledere, Red Barnets sekretariat, den regionale frivilligkonsulent og lokalforeningen i Silkeborg.

Som frivillig bliver du en del af et stærkt frivilligteam, som alle brænder for at gøre en forskel for børn lokalt. Du bliver samtidig en del af en spændende organisation, som er en del af Safe the Children - verdens førende uafhængige organisation for børn. Du får desuden mulighed for at deltage i relevante kurser og guldkorn til dit CV.

Har du lyst til at være med? Så glæder vi os meget til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 29.06.20
  • Udløb: 13.07.20
Andre jobs fra organisationen: