Ansøg via Julehjælpen.dk's hjemmeside: https://julehjaelpen.dk/bliv-frivillig-i-julehjaelpen

Julehjælpen søger en frivillig teamleder, der har hjertet på rette sted, og som har minimum 10 timer ugentligt til at hjælpe værdigt trængende familier i hele Danmark.

Alt arbejde foregår hjemmefra.

Julehjælpens sekretariat har ansvaret for de administrative opgaver, der får hjulene til at køre i foreningen. Arbejdsopgaverne er meget varierede, hvilket sikrer nye udfordringer og meget at lære.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamets anden teamleder. Udover jer vil teamet bestå af fem frivillige, som I skal være ’go to’-personer for.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • ’Go to’-person for de frivillige i sekretariatet.
  • Håndtering af elektronisk og fysisk post.
  • Udsendelse af elektroniske gavekort.
  • Frivilligkoordinering.
  • Udarbejde vagtplan.
  • Oplæring af nye frivillige til sekretariatet.

Listen er ikke udtømmende, og da Julehjælpen er en forening i rivende udvikling, kan der på sigt komme flere opgaver til.

Vi forventer, at du:

  • Behersker flydende dansk i både skrift og tale.
  • Kan afsætte minimum 10 timer ugentligt i månederne oktober, november og december. Resten af året vil belastningen være mindre, og man kan nøjes med færre timer.
  • Er selvdisciplineret, da alt arbejde foregår hjemmefra.
  • Har gode samarbejdsevner og er ansvarstagende.

Julehjælpen.dk er en forening, hvor vi desuden forventer, at man som frivillig melder sig ind i Julehjælpen med et årligt bidrag på 150 kr., som ubeskåret går til de aktiviteter Julehjælpen afholder i løbet af året.

Har du kompetencerne og ikke mindst lysten til at få det til at lykkes, så send os en ansøgning.

Om os:

Hos Julehjælpen formidler vi med stor glæde kontakt mellem donorer og værdigt trængende familier i hele Danmark. Man kan via Julehjælpen donere eller ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort m.m. fra private samt virksomheder. De frivillige bag Julehjælpen er ikke i direkte kontakt med donationerne.

Du bliver en del af en stor nonprofitorganisation, som har frivillige, der yder deres bedste, fordi - Alle børn fortjener en god jul.

Du kan læse mere om Julehjælpen på www.julehjaelpen.dk




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Virtual Volunteering
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Julehjælpen.dk

Info om organisationen:

Julehjælpen.dk
  • Opdateret den: 03.09.21
  • Udløb: 30.11.21
Andre jobs fra organisationen: