Red Barnet Silkeborg driver en familieoplevelsesklub, som sikrer udsatte børn gode og givende oplevelser sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. Det er børn, som sidder for meget derhjemme, ikke deltager i fritidsaktiviteter og falder uden for fællesskabet. Et fantastisk projekt, som spreder meget glæde! 

Børnene og familierne bliver henvist til klubben gennem et samarbejde med fagpersoner i Silkeborg kommune, så vi ved, at vi hjælper dem, hvor det virkelig gør en forskel. 

Vi tilbyder alt fra en tur i en sjov forlystelse til en tur i skoven med mad over bål - ca. 8-10 gange om året, typisk en søndag eftermiddag. Som frivillig skal du være med til at planlægge og gennemføre 2-3 ture årligt. Du skal kunne deltage i mindst 50% af aktiviteterne – altså mindst 5 gange om året plus planlægning, så vi sikrer at børnene møder kendte ansigter, og at vores frivillige skaber tryghed og genkendelighed. 

Klubben ledes af et lederteam bestående af to personer, som brænder for at gøre en forskel for børn og unge i Silkeborg og omegn. 

Vi har brug for frivillige: 

  • Med et hjerte for børn
  • Med lyst til at gøre en forskel
  • Med engagement
  • Med ansvarlighed og rummelighed
  • Med lyst til at bruge 5-10 timer om måneden på at gøre en forskel på Silkeborgs børn  

Du vil blive en del af en spændende organisation, som er førende inden for kampen for børns rettigheder. Der er muligheder for at deltage i relevante kurser og dygtiggøre gennem sin frivilighed. Vi går ind for en fleksibel frivillighed, som kan passe ind i et aktivt job- og familieliv. Der skal stå glæde på bundlinjen - både for vores frivillige, vores familier og vores børn. Du skal være fyldt 20 år.     

Interesseret? 

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi ser frem til at høre fra dig 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Silkeborg
  • Opgavetype: Børn og unge
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 20.11.20
  • Udløb: 11.01.21
Andre jobs fra organisationen: