Værtinde(r) til Frivilligcenter Aabenraas nye drop-in-tilbud for m/k på barsel søges
Er du et modent menneske - måske en kvinde, der er gået på pension eller efterløn? Holder du af små børn, har du god situationsfornemmelse, og er du god til at møde andre mennesker - herunder mødre eller fædre på barsel - i øjenhøjde? Så er du sikkert den, vi søger til vores nye "babystue".
"Babystuen" er frivilligcentrets åbne tilbud for alle m/k med børn i blealderen, hvor man kan kigge ind, skifte og give den lille mad i fred og ro, væk fra larmende caféer osv. Frivilligcenter Aabenraa flyttede til gågaden i efteråret 2020, hvor vi fik nogle rigtig fine og hyggelige rammer for indsatsen. Vi håber at kunne rekruttere et par frivillige i alt. Måske er I to veninder, der har lyst til at hygge med strikketøjet og en kop kaffe sammen et par timer om ugen, mens I passer babystuen?
Din opgave som værtinde bliver at:
Vi kan tilbyde dig at blive en del af et hyggeligt fællesskab og af et lille frivilligcenter i stor udvikling. Vi ønsker at skabe mere liv i vores center, bl.a. via dette tilbud, så du vil få en stor betydning for, at vi når i mål med denne mission.
Send os gerne et par ord om dig selv, herunder din erfaring med børn og din interesse for at blive værtinde for Ammestuen.
Vi glæder os rigtigt meget til at høre fra dig.
Vær opmærksom på, at der bliver indhentet straffe- og børneattest inden opstart.
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.