Hvad er PR   

PR-gruppen er Ungdommens Røde Kors interne og eksterne kommunikationsplatform. PR-gruppen står for vores instagramprofil og udbreder kendskabet til Ungdommens Røde Kors Odenses aktiviteter og events. PR-gruppen deltager i diverse arrangementer på uddannelsesinstitutioner og andre lokale events og står for diverse materialer til Ungdommens Røde Kors Odenses forskellige medier og materialer. PR-gruppen afholder interne møder, og hyppigheden afhænger af hvilke projekter der er kørende, samt hvor mange events der er planlagt. PR-gruppen skal være med til at gøre Ungdommens Rødekors Odense synlig.  

Vi forventer at du som aktivitetsleder

  • At du som a-leder har det overordnet ansvar for planlægningen af aktiviteter, vagtplanlægning af de frivilliges vagter og ansættelsessamtaler af nye frivillige.
  • Står for budgetplanlægning, da URK stiller budget til rådighed for blandt andet aktiviteterne.
  • At du kan indgå i en tværfagligt samarbejde med blandt andet HR-afdelingen.
  • Du har gode samarbejdsevner – man skal samarbejde på tværs af organisationen
  • Du har tid til at holde månedlige møder med gruppen og udforme dagsordener – en gang om måneden
  • Du skal kunne afsætte cirka 3-4 timer om ugen – et gennemsnit der kan variere i perioder.

Det får du som aktivitetsleder:

  • Muligheden for at deltage i sociale og faglige arrangementer som URK Odense tilbyder.
  • Kunne pynte dit CV med ord som ledelse, ansvar og koordinering.
  • Du vil få indsigt i arbejdet med udsatte børn og unge i Odense 
  • Muligheden for at gøre en stor og positiv forskel for din bydel.
  • Tilbud om at deltage i en lang række gratis kurser i bestyrelsesarbejde, lederkurser m.fl.
  • Som aktivitetsleder vil du få meget ansvar og dermed udvikle dine lederkompetencer.
  • Betydelige ekstra points til dit CV og en udtalelse du kan bruge fremover.

 

Er din interesse fanget, så tryk ind på "Kontakt Organisation" og send en beskrivelse af dig selv, din erfaring og din motivation for at søge netop denne stilling - du bedes skrive det hele i tekstfeltet under dine kontaktinformationer, da du IKKE vil blive informeret om en mailadresse til eftersendelse af yderlige dokumenter.

 

OBS: Det er frivilligt arbejde og derfor ulønnet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Kommunikation og IT, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Ungdommens Røde Kors

Info om organisationen:

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danm...
Ungdommens Røde Kors (URK) er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der laver socialt arbejde for og med udsatte børn og unge. URK har over 300 aktiviteter drevet af unge frivillige fordelt på 100 postnumre i Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubber, lektiecaféer og rådgivning til aktiviteter på døgninstitutioner, hospitaler, krisecentre og i fængsler. I alt engagerer vi flere end 20.000 børn og unge, heraf cirka 5.000 frivillige. For at være frivillig skal du være medlem af Ungdommens Røde Kors og have en ren børneattest. Det hører du mere om senere i forløbet.

Læs mere

  • Opdateret den: 01.08.20
  • Udløb: 15.09.20
Andre jobs fra organisationen: