Madeksperimentet

Aarhus Børnehøjskole søger lige nu engagerede frivillige undervisere til kurset Kok amok med start fra uge 15, onsdag efter påske, hvor du sammen med andre frivillige står for at undervise børn i alderen 8-13 år. Kurset kører fast hver onsdag i tidsrummet 15.30-19.00 - 6 uger frem. Du indtræder på kurset halvvejs i forløbet, da det allerede har kørt i 6 uger. Det betyder at der er andre frivillige undervisre til at hjælpe dig godt i gang med opgaverne og søde børn, som glæder sig til at hilse på dig.

Er du interesseret i madlavning i alle former og farver og har mod på at lære dine madevner videre på en sjov og lærerig facon, så er dette kursus netop noget for dig! I så fald håber vi meget på at høre fra dig. Det er ikke et krav, at du er ekspert i madlavning men blot, at du er passioneret omkring at udfolde dig i et køkken sammen med andre.

Vi tager os rigtig godt af vores frivillige undervisere på Aarhus Børnehøjskole, og der er stor frihed til selv at skabe rammerne om og indholdet i kurserne. Vi går op i, at der er mange undervisere til få børn, og derfor står du aldrig alene med opgaven. Der plejer at være omkring 4-5 undervisere til 10 børn.

Ansøgningsfrist: hurtigst muligt.

Kan du se dig selv være en del af ovenstående? - Så hold dig endelig ikke tilbage. Send os en besked med et par ord om dig selv og din motivation for at være med. Så skal vi nok fortælle meget mere om Aarhus Børnehøjskole.

Læs mere om Aarhus Børnehøjskole her: børnehøjskole.dk og find os på Facebook og Instagram.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner

Aarhus Børnehøjskole




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Aarhus Børnehøjskole

Info om organisationen:

Aarhus Børnehøjskole
Aarhus Børnehøjskole er for børn fra 6 - 13 år og ligger på N&oslas...
Aarhus Børnehøjskole er for børn fra 6 - 13 år og ligger på Nørre Allé 44 i hjertet af Aarhus. Det er et levende hus med kreative kurser og aktiviteter fordelt over hele ugen, året rundt. Her gør vi verden større for de mindste. Det sker ved at lade børn møde højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed på baggrund af et folkekirkeligt ståsted. Vi giver børn et sted, hvor de kan øve sig i at være nysgerrige på sig selv, på hinanden og på livet. Børnehøjskolen er for alle - uanset hvem du er, eller hvad du tror på.
Læs mere

  • Opdateret den: 17.03.23
  • Udløb: 05.04.23