Til en nyoprettet frivillig-stilling på 5 timer/ugen i gennemsnit søger vi lige nu en event manager med mod på at opsøge og opfinde arrangementer, som kan synliggøre vores arbejde for børnene og familierne. Du koordinerer med vores frivillige aktivitetsledere og får stor medindflydelse på, hvilke arrangementer, vi skal lave. Du har fingeren på pulsen i Silkeborg Kommune og du ved, hvor Red Barnet Silkeborg skal være synlig, og hvem vi skal kontakte.

Sæt fut under Red Barnet Silkeborgs events

I praksis betyder det, at du:

  • Planlægger store og små arrangementer i kommunen
  • Opsøger og opbygger samarbejdsaftaler med andre frivilligforeninger, partnere og det øvrige foreningsliv
  • Koordinerer vagtplaner og frivillige i samarbejde med aktivitetslederne
  • Udarbejder eventbudgettet og budgetopfølgning med hjælp fra vores kasserer
  • Har gode idéer til, hvordan vi synliggør vores arrangementer
  • Holder et skarpt øje med, hvad der rører sig i Silkeborg Kommune
  • Hjælper med ad. Hoc. Opgaver i foreningen f.eks. til landsindsamlingen

For kandidaten, som har lysten og evnerne til at gøre en forskel, er der mulighed for stor frihed, ligesom der er mulighed for at du kan blive en del af planlægningen og koordinering af vores interne arrangementer for vores frivillige. Du vil arbejde tæt sammen med resten af lokalforeningen, især vores fundraising- og kommunikationsansvarlige, som står for al PR- og sponsorarbejde.

Vi vil mere..

Med to aktiviteter (snart tre) og 30 frivillige er vi en af Red Barnets mindre lokalforeninger, men vores drømme er store. Vi forventer at vokse til dobbelt størrelse i løbet af det næste års tid, for at understøtte udviklingen i vores lokalforening. Det er vores altoverskyggende opgave at gøre en forskel for sårbare børn og familier i Silkeborg kommune, og det kan du hjælpe os med.

Få mere på cv’et som frivillig

Du får rig mulighed for at skabe et lokalt netværk og møde nye mennesker på kryds og tværs. Dette er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil have mere erfaring med at arbejde med events, men du er også velkommen til at søge, hvis du bare gerne vil prøve kræfter med projektledelse eller frivilligt arbejde. Det vigtigste er, at du har gå-på-mod, har et godt kendskab til Silkeborg og lyst til at være en del af Red Barnet Silkeborg i mindst 1 år.

Hvis det lyder som noget for dig, kan du sende en motiveret ansøgning nedenfor. Skriv gerne, hvorfor du mener, at du er den rette til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Silkeborg
  • Opgavetype: Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 03.08.20
  • Udløb: 17.08.20
Andre jobs fra organisationen: