I en grøn plet i det sydlige Aarhus, tæt på skoven, holder 2. Højbjerg Gruppe med dens ca. 100 spejdere til. Til vores spejdere i alderen 8-10 år søger vi en eller to ekstra frivillige, som vil være med til at give dem nogle friske udfordringer og gode oplevelser.

Som spejderleder er du med til at lave friluftsaktiviteter for spejderne, hvilket er en sjov og lærerig måde at få erfaring med at være sammen med børn. Det kan f.eks. være at lave mad over bål, lære dem at sove i telt eller at være ude i mørke, hvilket kan være en udfordring for mange af de små spejdere. Når vi spørger børnene, så er det de helt simple ting, der har størst betydning for dem: masser af leg, sjov og ballade sammen med gode venner! Over tid sætter de mere og mere pris på alt det de lærer, imens de har det sjovt.

Du behøver ikke at have noget kendskab til spejderlivet som sådan, for vi andre ledere står klar til at hælpe dig igang. De yngste spejdere holder møde hver onsdag fra kl. 18-19.30. Det er ikke noget krav, at man kan komme hver gang, og vi tager selvfølgelig hensyn til eksamener og andre perioder, hvor det måske kniber med tid til at deltage. Kunne du tænke dig at arbejde med en anden aldersgruppe, så er du også meget velkommen til at kontakte os.

Du bliver en del af en ung og frisk ledergruppe, som alle er i alderen 17-38 år, så udover oplevelserne med spejderne, vil du også opleve at være en del af et stærkt fællesskab, der brænder for at gøre en forskel for en masse børn og unge. 

Læs mere om 2. Højbjerg her: https://2-hoejbjerg.dk/

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: Det Danske Spejderkorps
  • Opdateret den: 20.05.20
  • Udløb: 18.08.20
Andre jobs fra organisationen: