Kunne du tænke dig, at:

  • Gøre en forskel for unge, som kæmper med ensomhed?
  • Samarbejde med andre unge frivillige om at lave aktiviteter og madlavning for og med unge, der føler sig ensomme?
  • Få erfaring med regnskab og holde styr på tilbuddets økonomi?

Ventilen Ålborg søger lige nu unge mellem 18 og 29 år til udfordrende frivilligt arbejde ca. 20-25 timer om måneden. Vi søger i denne aldersgruppe, da vi er en ungdomsorganisation, der arbejder med et princip om ung-til-ung, hvor frivillige og unge mødes ligeværdigt

Vi tilbyder et stærkt netværk, udviklende kurser og en mulighed for at gøre en forskel. Det kræver at du har personligt overskud, og at du kan møde de unge i mødestedet ligeværdigt og engageret. Du får erfaringer med mennesker, lærer om personlig kommunikation og projektledelse. Derudover vil du i opstartsfasen også få muligheden for at deltage i det organisatoriske arbejde og få et indblik i, hvordan Ventilen fungerer som landsdækkende organisation.

De unge der kommer i vores mødesteder har alle oplevet ensomhed. Nogen kan have lavt selvværd og være usikre i sociale situationer. Ventilen fungerer som et øverum, hvor de kan øve sig i de ting de har svært ved og opbygge et netværk med andre i samme situation.

Jobbeskrivelse: Arbejdet med de unge, der kommer i mødestedet, er det centrale. Det foregår på ung-til-ung-basis og virker som hjælp til selvhjælp. I mødestedet laver man forskellige aktiviteter sammen, fx at spille spil, gå på café, eller lave mad. Som frivillig står man til rådighed, hvis de unge har brug for en snak og man skal desuden være med til at sikre en tryg atmosfære og en god dynamik i gruppen.

Som kasserer i Ventilen Ålborg har du to primære opgaver:

  • Være med til at drive foreningen Ventilen Ålborg ved at arrangere diverse aktiviteter for de unge, der kommer i tilbuddet, samt at udbrede kendskabet til ensomhed i lokalsamfundet.
  • Være ansvarlig for Ventilen Ålborg s økonomi ved at føre regnskab over tilbuddets udgifter og sikre, at der er styr på pengene. Dette er helt afgørende for at Ventilen Ålborg kan holde åbent.

Derudover arbejder Ventilen for at udbrede kendskabet til ensomhedsproblemer blandt unge, bl.a. gennem foredrag, PR og lignende. Som frivillig skal man deltage på det månedlige frivilligmøde og til supervision - og du skal være indstillet på at være en del af det organisatoriske arbejde, der får mødestedet til at fungere.

Før du kan deltage i arbejdet i mødestedet, skal du deltage i Ventilens grunduddannelse (tre dage der løber over et halvt år), hvor du lærer om Ventilens målgrupper og metoder - blandt andet samtaleteknik, gruppedynamik og konflikthåndtering. Næste uddannelsesdag er lørdag d. 29 august. Alle frivillige skal have været på den første uddannelsesdag, før de kan tage deres første vagt i Ventilen.

Kontakt os via formularen 'kontakt forening' og læs mere om Ventilen og vores arbejde på www.ventilen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig! :)

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Ventilen
  • Opdateret den: 27.07.20
  • Udløb: 13.09.20
Andre jobs fra organisationen: