Mødrehjælpen åbner i første kvartal 2021 butik i Svendborg. Vi søger 2 personer, der fra efteråret 2020 vil sidde med i lokalforeningens bestyrelse og varetage posterne som ansvarlige for opstart og drift af Mødrehjælpens butik med genbrug til børn.

Opgaver

Du bliver sammen med et andet bestyrelsesmedlem ansvarlig for den daglige ledelse af Mødrehjælpens butik. I vil sammen have ansvar for

  • at sikre opstart og fornuftig drift af butikken i samarbejde med Mødrehjælpens butikskonsulent
  • at sikre at butikken følger de rammer og retningslinjer for butikskoncept, som Fonden Mødrehjælpen fastlægger
  • at opgavefordele bl.a. til et butiksråd/tovholderudvalg
  • at rekruttere, oplære og lede frivillige med ansvar for salg og service i butikken
  • at koordinere indretning og varepræsentation i butikken
  • at tage initiativ til PR og events, som øger salget i butikken
  • at holde lokalforeningens bestyrelse opdateret på driften af butikken

Om dig
Du er positiv, udadvendt og rummelig. Du er god til at lede og motivere ved at gå forrest og sørge for opgave- og ansvarsfordeling. Måske har du erfaring med butiksarbejde fra andre sammenhænge, eller lyst til at lære, hvordan man driver en butik. Du har tid og overskud til at stå i spidsen for en gruppe af frivillige, som tager ansvar for, at butikken kommer godt fra start. 

Vi forventer, at du

  • har lyst til at bruge dine erfaringer på at skabe mest mulig handel i butikken
  • vil engagere dig 15-20 timer om måneden (i opstarten måske lidt mere)
  • sidder med i lokalforeningens bestyrelse og deltager i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden (i starten måske lidt oftere)
  • kan tage ansvar for at lede og samarbejde med butikkens frivillige i forhold at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor det er sjovt at være frivillig
  • er loyal over for formål, værdier og målsætninger i Mødrehjælpens lokalforening Svendborg og Fonden Mødrehjælpen

Det får du bl.a. ud af at være frivillig i Mødrehjælpens lokalforening og butik

  • erfaring med at udvikle en butik fra bunden og mulighed for at se store resultater af dit arbejde
  • erfaring med ledelse og koordinering i en frivilligdrevet forening
  • Tæt sparring med Mødrehjælpens frivilligkonsulenter – særligt på butiksområdet
  • mulighed for sparring og deltagelse i relevante kurser udbudt at Mødrehjælpen
  • et netværk af engagerede bestyrelseskolleger og medfrivillige, der brænder for at arbejde sammen om en god sag

Om Mødrehjælpen
Mødrehjælpen står overfor at starte en ny lokalforening i Svendborg. Lokalforeningen bliver Mødrehjælpens sydfynske holdepunkt for gravide og børnefamilier, der befinder sig i en svær situation. Lokalforeningen afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser for børn og forældre. Derudover skal lokalforeningen i 2021 åbne og drive en Mødrehjælpsbutik med genbrug til børn, hvor overskuddet går til de lokale familieaktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen

  • Opdateret den: 11.09.20
  • Udløb: 01.10.20
Andre jobs fra organisationen: