Som frivillig kasserer i Mødrehjælpens lokalforening Svendborg får du en central rolle i bestyrelsen ift. at holde styr på foreningens indtægter og udgifter. Lokalforeningen skal åbne og drive børnetøjsbutik med genbrug til børn og løbende bogføring vil være en central del af opgaven.   

Som kasserer/bogholder er du bl.a. ansvarlig for

  • budgetlægning og –opfølgning i samarbejde med resten af bestyrelsen
  • løbende bogføring og overblik over indtægter og udgifter
  • betaling af regninger og udlæg til lokalforeningens indkøb og aktiviteter
  • overblik over indkomne donationer og at disse bruges jf. tildelingskriterier
  • løbende rapportering om foreningens økonomi til bestyrelsen
  • udarbejdelse af årsregnskab samt aflevering af dette til revisor/regnskabskyndig

Om dig
Du er ansvarlig, struktureret og god til at samarbejde med andre. Det kan være, at du har erfaring med bogholderi/regnskab fra dit professionelle virke eller fra tidligere engagement i foreningsregi. Måske har du bare flair for tal og går med et ønske om at lære mere om bogholderi/regnskaber.

Vi forventer, at du

  • træder ind lokalforeningens bestyrelse (valgperiode 2 år)
  • kan bidrage med ca. 10-15 timer om måneden, hvor en del af opgaverne løses hjemmefra
  • kan håndtere eller har lyst til at lære elektronisk bogføringssystem (e-conomic) at kende
  • kan deltage i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden
  • er loyal over for formål, værdier og målsætninger Mødrehjælpens lokalforening Svendborg og Fonden Mødrehjælpen

 Det får du bl.a. ud af at være frivillig i Mødrehjælpens lokalforening

  • indflydelse på beslutningsprocesser og samarbejde i en frivilligdrevet forening
  • et netværk af frivillig kolleger, der brænder for samme sag
  • ansvar for en central opgave i driften og udviklingen af lokalforeningen
  • mulighed for sparring og deltagelse i relevante kurser udbudt af Mødrehjælpen

Om Mødrehjælpen
Mødrehjælpen står overfor at starte en ny lokalforening i Svendborg. Lokalforeningen bliver Mødrehjælpens sydfynske holdepunkt for gravide og børnefamilier, der befinder sig i en svær situation. Lokalforeningen afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser for børn og forældre. Derudover skal lokalforeningen i 2021 åbne og drive en Mødrehjælpsbutik med genbrug til børn, hvor overskuddet går til de lokale familieaktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.  

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Svendborg
  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Bæredygtighed og genbrug, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen

  • Opdateret den: 11.09.20
  • Udløb: 01.10.20
Andre jobs fra organisationen: