Mødrehjælpen starter ny lokalforening med butik i Svendborg og søger frivillige fundraisere, der vil være med til at sikre en vigtig del af det økonomiske grundlag for lokalforeningens arbejde. Herunder også en person, der vil sidde med i bestyrelsen for lokalforeningen og koordinere foreningens fundraising indsats.

Som frivillig fundraiser er du ambassadør for Mødrehjælpen og sammen med bestyrelsen er du bl.a. for at

  • finde frem til og ansøge mulige lokale fonde, virksomheder og sponsorer
  • formidle værdien af lokalforeningens familieaktiviteter og være med til at sikre det økonomiske grundlag for at tilbyde hjælp til Mødrehjælpens målgruppe
  • opbygge og pleje kontakten til donorer, virksomheder og fonde ift. at indgå sponsorater og samarbejder m.v.
  • koordinere lokalforeningens fundraising-indsats med afsæt i de rammer, som er fastlagt i bestyrelsen og Mødrehjælpen
  • Følge op på evt. dokumentationskrav ved bevillinger

Om dig
Du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt. Du er udadvendt og har ikke noget imod at ”tale Mødrehjælpens sag” overfor donorer med henblik på at skaffe midler til gennemførelse af foreningens aktiviteter for målgruppen.

Vi forventer af dig, at du

  • stiller op til og bliver medlem af lokalforeningens bestyrelse
  • deltager i bestyrelsesmøder ca. 1 gang om måneden (i starten lidt oftere)
  • kan bidrage med 5-8 timer om måneden, hvor en del af opgaverne løses via e-mail og telefon
  • har lyst til at bidrage til lokalforeningens udvikling og finde på tiltag, som styrker foreningens arbejde
  • er loyal over for formål, værdier og målsætninger i Mødrehjælpens lokalforening Svendborg og Fonden Mødrehjælpen.

 Det får du bl.a. ud af at være frivillig i Mødrehjælpens lokalforening

  • netværk af dygtige bestyrelseskolleger og medfrivillige, som brænder for at gøre en forskel for børnefamilier i sårbare situationer
  • ansvar og medbestemmelse omkring lokalforeningens indsatser
  • sparring på dine ansøgninger og mulighed for at deltage i kurser, som giver dig ny læring eller skærper dine eksisterende kompetencer
  • erfaring med kapacitetsopbygning af en frivillig forening og indsigt i projektudvikling og -styring

Om Mødrehjælpen
Mødrehjælpen står overfor at starte en ny lokalforening i Svendborg. Lokalforeningen bliver Mødrehjælpens sydfynske holdepunkt for gravide og børnefamilier, der befinder sig i en svær situation. Lokalforeningen afholder familieaktiviteter, der skaber netværk og gode oplevelser for børn og forældre. Derudover skal lokalforeningen i 2021 åbne og drive en Mødrehjælpsbutik med genbrug til børn, hvor overskuddet går til de lokale familieaktiviteter og til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.  

KOM TIL INFORMATIONSMØDE OM MØDREHJÆLPEN MANDAG D. 31. AUGUST KL. 17-18.30 PÅ SVENDBORG BIBLIOTEK, SVINGET 1, 5700 SVENDBORG.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Events og indsamling
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Mødrehjælpen

Info om organisationen:

Mødrehjælpen

  • Opdateret den: 08.07.20
  • Udløb: 14.09.20
Andre jobs fra organisationen: