Vil du være frivillig aktivitetsleder for Røde Kors' uddannelsesmentorkorps i Storkøbenhavn og styrke dine kompentencer i frivilligledelse?

Som frivillig aktivitetsleder i Røde Kors bliver du tovholder for et frivilligt mentorkorps, der støtter sårbare forældre i at gennemføre en uddannelse. Du bliver en del af et lederteam, og sammen står I for at lede og koordinere mentorkorpset. Vi er over pt over 30 frivillige i mentorkorpset, men behovet er stort, og korpset vokser derfor løbende. Indsatsen er i Storkøbenhavn, og du skal derfor også gerne selv være bosat her.

Frivillige uddannelsesmentorer er en mentorindsats for forældre med børn under 18 år, som gerne vil/skal eller allerede er i gang med en uddannelse. Forløbet handler om at støtte med udgangspunkt i mentees behov og ønsker. De frivillige uddannelsesmentorer støtter fx op om familielivet, balancen mellem privat- og uddannelsesliv, hjælper med lektier eller elevpladsansøgninger og/eller støtter i opstarten af et praktikforløb.

Som frivillig aktivitetsleder står du for at tage imod og introducere nye frivillige til indsatsen, samtidig med, at du matcher ledige forældre med frivillige uddannelsesmentorer, og står for at følge op på forløbene. Ligeleledes er der varetagelse af mere administrative opgaver.

Du får mulighed for at møde en masse engagerede og dygtige frivillige, samtidig med at du udvikler dine kompetencer inden for frivilligledelse. Du bliver en del af Røde Kors frivilligkorps og deltager i forskellig kompetenceudvikling, heriblandt aktivitetslederkursus sammen med andre aktivitetsledere.

Hvem er du?

  • Du er stabil og har ekstra overskud i hverdagen
  • Du er god til at engagere og motivere andre frivillige
  • Du har gode kompetencer i formidling og samarbejde
  • Du har eller ønsker at få erfaring som frivillig leder
  • Du kan afsætte ca. 12-15 timer om måneden
  • Du skal regne med noget transport, primært i Storkøbenhavn

Hvordan ser aktivitetslederrollen ud?

  • Introduktion til nye frivillige uddannelsesmentorer
  • Match mellem frivillige mentorer og mentees
  • Opfølgning og registrering
  • Afholdelse af kurser og mentorcafeer sammen med fagkonsulenter 
  • Løbende sparring og samarbejde med fagkonsulenter i Røde Kors                                                                                   

Er du interesseret?

 

Er du interesseret eller har spørgsmål til frivilligjobbet eller indsatsen, så udfyld formularen "kontakt organisation" her på frivilligjob.dk, og vi vil kontakte dig hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Info om organisationen:

Røde Kors

  • Opdateret den: 03.09.20
  • Udløb: 03.11.20
Andre jobs fra organisationen: