Sammen med Studenterrådgivningen, Ventilen og Headspace, er vi indgået i samarbejdet ”Alliance for et bedre studieliv” for at hjælpe studerende med økonomisk og juridisk og socialretlig telefonrådgivning.  

I denne forbindelse har vi brug for frivillige jurister, som enten er nyuddannede eller studerende, til at hjælpe andre unge på de videregående uddannelser med retshjælp til deres udfordringer, som følge af COVID-19. 

At være frivillig juridisk rådgiver består i at hjælpe de studerende med at vejlede og hjælpe med de lovmæssige spørgsmål, som den studerende har. Det kan være om lejeforhold, skatteforhold, forlængelse af studietid eller SU forhold. Du vil få mulighed for at bringe dine kvalifikationer i spil både faglige som menneskelige.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af:

  • Udarbejdelse af budget og dialog om det med den studerende
  • Vejledning om lovgivning.
  • Vejlede om sociale ydelser, som du oplæres i.
  • Korrespondance med både private og offentlige myndigheder.

Kvalifikationer:

Du skal være på studerende på kandidatniveau eller som minimum i gang med at skrive din bachelor rapport. Du skal være interesseret i at hjælpe andre studerende, som står i en livssvær situation, hvor økonomi, jura og socialret belaster den studerende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til enten rådgivning eller erfaring med foreningslivet.

Vi tilbyder

  • En god introduktion, oplæring og sparring i de praktiske arbejdsmetoder, samtaleteknik og andre problemstillinger, som kan opstå under rådgivningen.
  • Vi vægter et godt og uformelt teamsamarbejde mellem økonomiske rådgivere og jurister højt.  
  • Gode kollegaer, en afslappet og tjekket rådgivning, hvor høj faglighed med god systematisk rådgivning er i fokus samt sommer- og julefest.

Praktisk

Rådgivning for Studerende har åbent hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 16.00 – 19.00, hvor arbejdsstedet er Tagensvej 70.1, 2200 København N. De frivillige rådgivere har 1 vagt om ugen og du skal påregne et 1 månedligt fællesmøde.

Er du interesseret, bedes du udfylde formularen 'kontakt organiation' med et lille skriv om hvem du er samt dine kvalifikationer.  

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter SR-Bistand

Info om organisationen:

Frivilligcenter SR-Bistand

  • Opdateret den: 26.06.20
  • Udløb: 21.12.20
Andre jobs fra organisationen: