Undersøgelser viser, at et aktivt fritidsjob hjælper unge fra sårbare familier til at bryde den sociale arv og dermed i større grad til at mestre eget liv som ung og voksen. Gennem et fritidsjob lærer man selvdisciplin, kundeservice, samarbejde og glæden ved at tjene egne penge.

Derfor sigter projekt ”Måltid, Fritid, Fremtid” på at hjælpe 50 sårbare unge ind et aktivt og engageret fritidsjob i et stærkt partnerskab mellem Red Barnet Odense, Meyers Madhus og Odense kommune.

Det skal ske gennem inspirerende træningsforløb med undervisning i madlavning som omdrejningspunkt, motiverende samtaler og frivillige mentorer, som støtter den unge under hele processen. Der er primært fokus på fritidsjob i restaurations- og detailbranchen.

Vi søger frivillige mentorer, som vil støtte en sårbar ung person under dennes vej til fritidsjob. Mentoropgaven indebærer:

· Støttende samtaler med fokus på det, der fungerer

· Problemløsning, hvis der opstår barrierer, som hindrer den unge i at få en succesoplevelse

· Udvikling og afklaring af den unges potentiale

· Fejring og fest med diplomoverrækkelse efter fuldført jobtræning

· Hjælp til CV- og ansøgningsskrivning

· Mentorstøtte under træningsforløb og i første fire måneder af ordinært fritidsjob

Der er tale om en meningsfuld opgave, hvor du bringer dig selv i spil med dine livserfaringer og den relationskompetence, du har opbygget. Som frivillig mentor vil du blive klædt på til opgaven sammen med andre mentorer. Du vil løbende få tilbudt erfaringsudveksling og sparring.

Vi forventer, at du har et ungt mindset, er rummelig og anerkendende, samt at du er fast besluttet på at gennemføre din mentor-funktion i ca. et halvt år. Det er derudover et krav, at du kan deltage på en uddannelsesdag søndag d. 30.august.

Du vil blive en del af en spændende børneorganisation, som er førende i kampen for børns rettigheder med stor gennemslagskraft og et stærkt brand. Mulighed for guldkorn til dit CV.

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så send gerne en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”.

Vi ser frem til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Odense C
  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 30.06.20
  • Udløb: 14.07.20
Andre jobs fra organisationen: