Bliv frivillig gruppeleder i en trivselsgruppe for børn, som har det svært. I en trivselsgruppe mødes børn om en udfordring de har til fælles. Det kan fx være skilsmisse, sorg, selvværd, ordblindhed eller at have en syg forælder eller søskende. Alle grupper har det formål at give børn et rum, hvor de trygt kan tale om det, som er svært.
Trivselsgruppen mødes én gang om ugen i 10 uger i 1,5 time. Gruppen ledes af to gruppeledere. Gruppen foregår enten på barnets skole eller i Selvhjælp Hernings lokaler.
Hvem er du?
Har du interesse for børns udvikling og deres trivsel og er du interesseret i gruppedynamikken med børn og unge. Har du ligeledes lyst til at tale med børn om deres udfordringer, så grib muligheden og bliv frivillig gruppeleder - med garanti bliver du menneskelig beriget.
Vi tilbyder:
Du får et introduktion- og oplæringsforløb, som vil klæde dig på til opgaven Du vil arbejde sammen med en erfaren gruppeleder og I vil altid være to sammen om en gruppe.
Interesseret:
Har du lyst til at udføre frivilligt arbejde og lyder ovenstående som noget for dig? Så kontakte os, for en uddybende samtale hvor vi kan forventningsafstemme og eventuel indlede et samarbejde.
Ikke overtalt endnu? Så se lige hvad vores frivillige siger, om at være gruppeleder hos os:
“Jeg er frivillig hos Selvhjælp Herning, fordi jeg biver høj af at se mennesker flytte sig” – Frivillig, 2022
“Det bedste ved at være frivillig hos Selvhjælp Herning er fælleskabet og samværet med de andre frivillige” – Frivillig, 2022
“Det bedste ved at være frivillig hos Selvhjælp Herning er, at arbejdet er så velorganiseret, så jeg som frivillig kan koncentrere mig om gruppens deltagere.” – Frivillig, 2022
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.