SPROGHJÆLPEN AARHUS tilbyder samtaletræning, for voksne nydanskere som er i gang med at lære det danske sprog, eller som bare gerne vil blive bedre til det. 

Som frivillig Sproghjælper bliver man fast tilknyttet én person, som man i en periode hjælper med at blive bedre til at bruge det danske sprog i dagligdagen, til almindelig samtale og evt. i forbindelse med arbejde eller uddannelse. 

Man introduceres for hinanden via Sproghjælpens koordinator, og derefter aftaler i selv, hvor og og hvor ofte i mødes (typisk på et bibliotek, en gang om ugen). Det er derfor et meget fleksibelt job, som nemt kan tilpasses til din hverdag. 

Virker det? Svaret er ja! -vi har rigtig gode erfaringer med den indsats vi laver.

Som frivillig i Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper får du adgang til gratis relevante kurser, støtte og vejledning fra din koordinator og forsikring under det frivillige arbejde.

Hvis dette frivillige arbejde lyder som noget for dig, så ser vi meget frem til at høre fra dig :-)

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aarhus
  • Opgavetype: Flygtninge og integration
  • Længere forløb
  • Organisation: Dansk Flygtningehjælp

Info om organisationen:

Dansk Flygtningehjælp

  • Opdateret den: 30.07.20
  • Udløb: 07.10.20
Andre jobs fra organisationen: