Vi søger en frivillig til vores netværkshus til udeaktiviteter i vores store skønne have. Målgruppen er udsatte og ensomme voksne mellem 20-65 år som bor i Tårnby Kommune. Fællesnævneren for husets brugere er ensomhed. Denne ensomhed skyldes mange faktorer som fx tab af ægtefælde, tab af job, depression og misbrugsproblemer

Vi benytter allerede haven nu til bla. Kongespil, Zumba, grill og kaffehygge med oplæsning. Pga. Coronakrisen foregår alle aktiviteter i øjeblikket udenfor, da vi kun har få kvadratmeter inde i selve Netværkshuset. Men heldigvis har vi en stor skøn have og er tæt på Amagerstrandpark. Vi mangler bare lige denne her kreative viking, som kunne sætte nogle nye udeaktiviteter i gang sammen med brugerne i og omkring husets have. Måske er det lige netop dig?

Vi forventer af dig at du er rummelig, stabil og ser potentialer i mennesker.

Du får til gengæld spændende erfaring til dit liv eller arbejde, noget til dit cv og bliver en del af en unikt og varmt fællesskab i huset internt blandt både brugere og andre frivillige.

Vi passer på hinanden i huset. Vi holder derfor afstand, bruger håndsprit og respekterer vores max antal indenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 07.08.20
  • Udløb: 13.12.20
Andre jobs fra organisationen: