Hver anden mandag aften mødes en lille flok skønne yngre mennesker i Netværkshuset Kastruplund, i vores Mandagsklub. De hygger sig med fællesspisning, kortspil, dans, griller marshmallows, tager ud og ser film en gang om måneden på biblioteket m.m. De unge har et team af gode frivillige omkring dem som sætter rammer, hygger med de unge og sætter aktiviteter i gang sammen med dem. Dette team af frivillige mangler en teamleder som kan lide at koordinere og har et godt overblik. De unge kvinder og mænd er mellem 20-40 år. De har forskellige udfordringer som gør at de ikke er i stand til at benytte fritidstilbud på lige fod med andre unge. Deres udfordringer er fx: angstproblematikker, lettere udviklingshæmning og autistproblematikker. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer, men ikke en absolut nødvendigt. Måske har du en baggrund eller uddannelse indenfor sygdom og sundhed eller socialsektoren.

De mandage, hvor der ikke er mandagsklub specifikt for de yngre byder husets andre teamledere ind med aktiviteter fx Spil-aften, Historieklubben, Madklub. Målgruppen her er lidt mere blandet. Det er voksne mellem 20-65 år som bor i Tårnby Kommune. mange af dem er ramt at psykisk lidelse, tidligere misbrugsproblematikker, ledighed, tab af pårørende m.m..Her er din rolle ikke at være teamleder men koordinator af hvilken aktivitet som er på programmet. Dette foregår selvfølgelig i tæt samarbejde med husets ansatte. 

Humor, rummelighed og klarhed på egne grænser er et must og du skal helst kunne afse hveranden mandag kl. 17-20 til fysisk at være i Netværkshuset. Vi bor i Kastrup tæt på metro og bus. 

Du får spændende erfaring til dit liv eller arbejde, noget til dit cv og bliver en del af en unikt og varmt fællesskab i huset internt blandt både brugere og andre frivillige.

Vi passer på hinanden i huset. Vi holder derfor afstand, bruger håndsprit og respekterer vores maxantal indenfor.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Café og værested, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 07.08.20
  • Udløb: 13.12.20
Andre jobs fra organisationen: