Så vi mangler dig, som vil være den frivillige tovholder/teamleder. Nu kan familierne mødes igen og de har brug for det efter en længere periode, hvor vi ikke har kunnet samles pga. Corona

Familierne har ofte et meget lille eller intet netværk. Dette kan gøre hverdagen isoleret og ensom, også selvom man er en familie. Familienetværket er et socialt inkluderende mødested for familier, som bl.a. trænger til at udvide deres netværk.

Vi ønsker at styrke børn og voksnes livsvilkår. Familienetværket mødes til spisning en gang om måneden og tager på udflugt sammen med de øvrige Familienetværk en gang om måneden. Dette kan medvirke til ressourceopbyggelse og vise familierne hvad og hvordan de kan arbejde på, at blive mere uadvendte og opsøgende bl.a. i forhold til nærområdet og også i kontakten til andre mennesker.

Som tovholder/teamleder får du et fællesskab med de andre 5 teamledere. I mødes til teamledermøder ca. 4 gange årligt, hvor I sparer med aktivitetslederen og hinanden. Du vil også blive tilbudt relevante kurser og oplæg for kompetenceudvikling.

Derudover er der jo fællessakbet i 'dit team', som hygger om og danner rammerne for Familienetværket på Nørrebro.

Formålet med Familienetværket er også at give sårbare børnefamilier et frirum, hvor de får gode oplevelser sammen som familie. To gange månedligt før spisningen og turen (som vores turledere sørger for) så er det dig der:

  • Ringer rundt til familierne inden I mødes, få en lille snak med dem, og huske dem på, at I skal mødes.
  • Før turene samler tilmeldinger fra familierne og melder ind til Turlederne.
  • Fordeler opgaverne i dit team af frivillige; indkøb, madlavning, oprydning og igangsættelse af hyggelige aktiviteter

Vi klæder dig på til opgaven.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle interesserede, uanset køn, religiøs eller etnisk baggrund, til at søge stillingen. Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasse aktiviteten, så rammerne passer til dine behov.

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have en uforpligtende samtale om aktiviteten er du også velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Humanitært arbejde, Kulturelt arbejde , Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 10.08.20
  • Udløb: 26.10.20
Andre jobs fra organisationen: