Din opgave

Som frivillig mentor er din opgave at mødes med kvinden 2-4 gange om måneden i et par timer. Da hun kun har været i Danmark i et par år, har hun brug for hjælp til lektier og øve dansk. Kvinden er uddannet jurist fra sit hjemland og i tvivl om, hvordan hun kan bruge sine kompetencer på det danske arbejdsmarked. Til daglig går hun på sprogskole og står udenfor arbejdsmarkedet, men er meget motiveret for både at finde et arbejde og forbedre sine danskkundskaber. Din opgave som mentor kan derfor også være at hjælpe kvinden med kompetenceafklaring og jobsøgning. Dette er dog ikke et krav.  

I bestemmer selv, hvor, hvornår og hvor ofte i mødes - det kan i aftale på et indledende møde, hvor en medarbejder fra FrivilligCenter Greve deltager. Et bud kunne være at mødes på Greve Bibliotek. 

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er kvinde 
  • Du er imødekommende og tålmodig  
  • Du er positiv og venlig 
  • Du kan lytte og drive en samtale  

Hvad kan du forvente af os?

  • Du får mulighed for at gøre en forskel for et andet menneske
  • Du får indblik i en ny kultur
  • Du styrker dine relationelle og kommunikative sider
  • Du får mulighed for at deltage i relevante kurser 

Om os

Frivilligcenter Greve er en selvstændig forening, der arbejder på at styrke og udvikle den frivillige indsats i Greve. Vi hjælper borgere i gang med frivilligt arbejde og understøtter lokale foreninger med rådgivning, fundraising og meget andet. Derudover støtter vi mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund i at forbedre deres danskkundskaber, øge deres netværk og rykke tættere på arbejdsmarkedet.   

Kontakt os her og skriv gerne lidt om dig selv, og hvorfor du gerne vil være frivillig mentor. 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Greveager 9, 2670 Greve
  • Opgavetype: Flygtninge og integration
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Frivilligcenter Greve
  • Opdateret den: 31.07.20
  • Udløb: 29.12.20