Vil du være med til at udvikle piger i et godt spejderfællesskab? Så mangler vi dig til at blive en del af os.

 

Hos De grønne pigespejdere i Bording kan vi godt bruge flere hænder, primært til de ugentlige møder for vores pigespejdere. 

 

Vi er omkring 100 medlemmer heraf ca. 15 ledere. Vores piger er i aldersgruppen fra 0. klasse til unge på ungdomsuddannelse, og i september 2020 starter vi en ny enhed op for spilopspejdere - familiespejd for alderen 3 - 6 år.

Vi brænder for at skabe et frirum for piger og unge kvinder, så de gennem gode aktiviteter og tilpas udfordringer kan udvikle sig. 

Du behøver ikke kunne en masse spejderting for at kunne starte hos os - du skal bare have lyst til at lave aktiviteter for og med piger.

Vi kan love dig gode oplevelser, smil, givende samtaler, udfordringer, et godt netværk, mulighed for at sætte dit præg på spejdergruppen og meget mere.

Vi er mange voksne, men kan i hver enhed godt bruge ekstra hænder, hvor du kan blive en del af lederteamet for den aldersgruppe. Lederne for hver enhed står for planlægning af de ugentlige møder, og eventuelle ture og lejre i løbet af året. Til møderne er vi tit ude og laver aktiviteter, fx. bål, er i naturen, er på løb eller hvad man nu lige har planlagt. Der er et stort og alsidigt aktivitetsmateriale hos De grønne pigespejdere, man kan tage udgangspunkt i, så planlægningen er let at gå til.

Der er plads til at man kan deltage i mødet uden at stå for planlægningen, og at man i perioder ikke har så meget tid/overskud. Vi har meget samarbejde på tværs af enheder og i hele gruppen, så man går et godt netværk og et fællesskab om at løse opgaverne.

Vi har gode faciliteter at holde møder på, en god økonomi og stor opbakning fra forældrene.

Der er rig mulighed for at komme på kurser hos De grønne pigespejdere, herunder et årligt lederkursus, hvor vi deltager mange ledere fra gruppen.

Se mere på www.bordingpigespejder.dk og på www.facebook.com/dgpbording

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Bording
  • Opgavetype: Børn og unge, Ledelse af aktiviteter
  • Længere forløb
  • Organisation: De grønne pigespejdere
  • Opdateret den: 05.08.20
  • Udløb: 21.12.20
Andre jobs fra organisationen: