Red Barnet Roskilde søger frivillige fritidsguider til projektet ”Plads til alle”, der giver en unik mulighed for at gøre en forskel for børn, der ønsker at starte til en fritidsaktivitet.

Red Barnet Roskilde sikrer børn i udsatte positioner et godt og aktivt fritidsliv i samarbejde med Roskilde Kommune. Lige nu står børn på venteliste til at få en frivillig fritidsguide, så vi har brug for dig.

Som fritidsguide hjælper du børn i alderen 5-12 år, hvis forældre af sociale, kulturelle eller helbredsmæssige grunde ikke er i stand til at sikre deres børns deltagelse i fritidsaktiviteter.

Som fritidsguide vil dine opgaver være at:

  • introducere barnet og dets forældre til foreningslivet
  • guide, motivere og støtte barnet til en god og tryg start i fritidsaktiviteten
  • hjælpe barnet i at komme til og fra fritidsaktiviteten
  • være med på sidelinjen i foreningen de første par gange eller over en længere periode, alt efter barnets behov
  • arbejde hen imod, at barnet selv kan tage til og fra fritidsaktiviteten og føle sig integreret i fritidsaktiviteten

Vi søger fritidsguider med:

  • engagement, rummelighed og ansvarlighed
  • et godt omsorgs-gen og lysten til at støtte og motivere børn
  • muligheden for at afsætte mellem 4-8 timer om måneden
  • evnen til at kommunikere med både børn og forældre
  • kendskab til fritids- og/eller foreningslivet, det vil være et plus

Du vil blive klædt på til opgaven og få støtte fra dine projektledere. Som frivillig i Red Barnet Roskilde bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn i lokalområdet. Du får mulighed for at deltage i relevante kurser, såvel som sociale og faglige arrangementer med frivilligteamet og Red Barnet Roskilde. Guldkorn til dit CV er en mulighed. Vi går ind for en moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt familie-, studie- og jobliv. Der skal stå glæde på bundlinjen.

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en kort ansøgning og kom til vores informationsmøde d. 1. oktober kl. 17.00 - 19.00. Det gør du via formularen "Kontakt organisation".

Vi ser frem til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 11.09.20
  • Udløb: 10.10.20
Andre jobs fra organisationen: