Red Barnet Nordfyn driver en familieoplevelsesklub, som sikrer gode og givende oplevelser til udsatte børn i lokalområdet sammen med deres forældre i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab.

Det er børn, som sidder for meget derhjemme, ikke er med i fællesskabet, ikke deltager i fritidsaktiviteter etc., på grund af sociale, økonomiske eller kulturelle udfordringer. Gennem familieoplevelsesklubben gør vi en forskel for nogle af disse børn. Det er et fantastisk projekt, som spreder meget glæde!

Oplevelserne kan være alt fra forlystelser og museumsbesøg til en skovtur med mad over bål. Vi planlægger ca. 8-10 ture om året, som typisk finder sted en lørdag eller søndag eftermiddag. Vi forventer, at du kan deltage i minimum halvdelen af turene. Dertil skal du afsætte tid til planlægningsmøder med frivilligteamet, møder i lokalbestyrelsen, et årligt klublederseminar m.m.

Dine opgaver bliver b.la. at:

  • sikre et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab
  • lægge en god årsplan med en fin palet af oplevelser og ture, som fremmer det gode fællesskab
  • skabe en god ramme og fordeling af opgaver i frivilligteamet
  • motivere frivilligteamet og understøtte rekrutteringen af frivilige til klubben
  • pleje kontakten Red Barnet Nordfyns bestyrelse

Vi søger en frivillig leder:

  • Med overblik, ro og en vis ledererfaring fra job eller andre aktiviteter
  • Med en vis erfaring med børn
  • Med engagement, rummelighed og ansvarlighed
  • Med lyst til at gøre en forskel for børn lokalt

Som frivillig leder for klubben bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt fællesskab, som gør en forskel for børn lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får kvalificeret støtte og hjælp til opgaven, samtidig med at får guldkorn til dit CV. Vi går ind for moderne og fleksibel frivillighed, som passer til et aktivt familie-, job- eller studieliv.

Er du interesseret? 

Lyder ovenstående som noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning via formularen ”Kontakt organisation”. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Otterup
  • Opgavetype: Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 26.10.20
  • Udløb: 09.11.20
Andre jobs fra organisationen: