Spir er en organisation der skaber events som hylder de gode ideer. Det næste event er lige rundt om hjørnet den 30. Marts. Så derfor har vi brug for din hjælp. 

I SPIR støtter vi sociale, kulturelle og grønne initiativer gennem events, hvor helt almindelige mennesker præsenterer deres gode ide og får chancen for at vinde penge til at realisere den. Vi skaber rammerne for, at nye idéer og relationer kan spire og projekter kan gro. SPIR er en ny måde at engagere sig i en demokratisk proces, og målet er at bakke op om de mennesker, der ønsker at skabe en positiv forandring i verden gennem nye idéer og initiativer.

SPIRs afdeling i København søger flere frivillige, der har lyst til at være en del af styregruppen.

Som frivillig i styregruppenbliver du en del af en fast gruppe frivillige, som står for al planlægning, koordinering og afvikling af lokale events i København.

Opgaverne handler blandt andet om:

  • kommunikation på sociale medier
  • sprede ordet om SPIRs event
  • eventplanlægning (finde lokaler og catering, række ud til ansøgere og deltagere, arrangere tombola)
  • rekruttere og koordinere eventfrivillige

Som frivillig i styregruppen mødes vi ca. hver anden uge og arbejder på opgaverne sammen i fællesskab eller i mindre grupper. Vores møder er ca. 3 timer, og vi aftaler mødedatoer fra gang til gang. Op til events vil vi mødes oftere efter behov.

Som frivillig i SPIR vil du…:

  • få solid erfaring med eventplanlægning og -koordinering
  • få masser af erfaring med kommunikation og SoMe
  • få indblik i projektorienteret arbejde
  • lære en masse om at arbejde i en ngo
  • blive en del af et hyggeligt fællesskab, hvor vi støtter og bakker hinanden op
  • møde en masse seje ildsjæle, der præsenterer til SPIRs events og meget meget mere

Lyder det som noget for dig? Og er du blevet nysgerrig på at høre mere? Send os et par ord om dig selv, hvor du skriver lidt om dig selv, hvad du kan bidrage med og hvorfor du vil være en del af SPIR. Du behøver ikke at kunne det hele - du får masser af læring med på vejen. Det vigtigste er, at du har lyst til at skabe fede events, løfte i flok og være med til at skabe en positiv forandring gennem events, der hylder de gode idéer. 

Send os et par ord igennem ansøgningsskemaet her på siden!

Du kan læse mere om SPIR på www.spirdanmark.dk eller finde os på Instagram: spirkbh

Vi glæder os til at høre fra dig!




På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København
  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Ledelse af aktiviteter, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Kulturelt arbejde , Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: SPIRkbh

Info om organisationen:

SPIRkbh
  • Opdateret den: 13.03.23
  • Udløb: 28.06.23