Er du også glad for frisk luft, grønne oaser og godt selskab? Har du mod på at skubbe en kørestol med på vejen, når vi går ud i det blå? Har du tid og lyst til at bruge mandag formiddage sammen med os? 

- så er det måske noget for dig at blive frivillig på vores friluftshold.

Turen går til Zoo, til Søndermarken eller andre dejlige steder i nærområdet. To medarbejdere er med på holdet, planlægger turene og står for det praktiske. Af dig, som er frivillig, kræver det - udover fysik til at skubbe en kørestol - kun at du har lyst til at være med. Kommer du med en indre naturvejleder eller spejder, er vi naturligvis meget glade for at lytte og lade os inspirere af dine ideer.

Vi går fra Søndre Fasanvej 92 omkring kl. 9.30 og er tilbage igen senest kl. 11.45, og vi søger en til tre frivillige, der har lyst til at gå med.

Dagtilbuddet Søndre fasanvej er et aktivitets- og samværstilbud for borgere med fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser. Måske har du kendskab til målgruppen, men det er bestemt ikke noget krav, vi sørger naturligvis for, at du får en god introduktion, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Som frivillig har du lyst til:  

  • at lære brugerne af Dagtilbuddet Søndre Fasanvej at kende (vi er søde!)
  • at bidrage til aktiviteten og den god stemning på holdet (vi glæder os til at lære dig at kende!)
  • at være med hver, eller næsten hver, mandag formiddag frem til jul.

Kontakt os endelig hvis det lyder som noget for dig, eller du bare gerne vil vide lidt mere.

Vi glæder os til at møde dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Træning og idræt
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Tidsbegrænset 19.10.20 - 15.12.20
  • Organisation: Venskabsforeningen for Lavuk Stjernen
  • Opdateret den: 13.10.20
  • Udløb: 01.11.20