Hver tirsdag mødes mennesker i alle aldre på Café Mødestedet til aftensmad, brætspil og hyggeligt samvær med hinanden. Café Mødestedet er et dejligt sted, hvor der er hygge for ung som gammel, talende som stille. Der er et stabilt fremmøde på ca. 20 mennesker hver gang.

Café Mødestedet er et fristed for mennesker, der føler sig alene. Det er et uhøjtideligt mødested, hvor alle er velkomne, som ønsker socialt samvær med andre.

Vi har en god sammensat gruppe af frivillige, men vi har brug for flere, så har du tid og lyst, er du meget velkommen til at kontakte os for nærmere oplysninger.

Café Mødestedet blev oprettet i 2017 på initiativ af Udsatterådet i Rødovre for at skabe et ikke-kommunalt værested for socialt udsatte, der kan komme her uden visitation og få støtte af andre, der ikke er fagpersoner.

 Vi ønsker, at du som frivillig:

  • er stabil og kan deltage på Café Mødestedet minimum hver anden tirsdag kl. 15-18 (evt. tidligere).
  • er udadvendt, kontaktskabende og rummelig - og er god til at hygge dig med andre
  • har lyst og energi til at engagere dig i vores fællesskab af frivillige og brugere
  • ikke er bange for at hjælpe til og nyder at lave mad sammen med andre.

Vi kan tilbyde dig:

  • et godt frivilligjob, hvor du kan kombinere dine interesser for madlavning og socialt arbejde 
  • fællesskab og livsbekræftende oplevelser sammen med de frivillige og brugerne
  • vejledning og sparring (supervision) på dit arbejde på Café Mødestedet.

Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning! Skriv lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være med på holdet af frivillige på Café Mødestedet. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte os via kontaktformularen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kærlige hilsner fra os i Café Mødestedet

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opdateret den: 28.08.20
  • Udløb: 21.11.20