Genbrugsrevolution  

’Frygtløs’ er en ny Røde Kors-butik for unge, som åbner på Valby Langgade nr. 30 i start oktober 2020. Butikken vil sælge tøj og accessoires som er særligt udvalgt til butikken og have fokus på moderne og unikt tøj. Butikken ledes og bemandes af et energisk og engageret team af frivillige, som vil sælge tøj til den unge og modebevidste målgruppe.  

Sammen skaber vi en inkluderende og uformel kultur vi kan være stolte af - som bidrager til et positivt arbejdsmiljø og en god atmosfære.  

Butikken bliver farvestrålende, fuld af spændende detaljer og med interiør som inspirerer til ’instagram moments’. Som frivillig har du rig mulighed for at være med til at påvirke det visuelle udtryk og sætte dit eget fingeraftryk på butikken.   

Gennem vores stærke visuelle identitet, lækre varer, inspirerende instagram og en kick-ass gruppe frivillige vil vi skabe en top-of-mind placering hos de københavnske genbrugsentusiaster. Hvis du vil være med til at starte Frygtløs og få stor indflydelse på alt fra styling til strategi – så søger vi skønne frivillige nu.

Praktisk og hyggeligt  

I det daglige butiksarbejde kan du forvente opgaver som f.eks.   

  • Sortering og dampning af tøj   
  • Kassebetjening  
  • Styling af vinduer  
  • Oprydning i butik og prøverum   
  • Vejlede og hjælpe kunder   

Udover de daglige opgaver kan man vælge et arbejdsfokus man har særlig interesse i; f.eks. SoMe, styling af butik, udarbejde vagtplaner, planlægge events, m.m. I forlængelse af det tilbydes der læring og personlig udvikling gennem masterclasses og den personlige handlingsplan ’hesteskoen’, udviklet specifikt til Frygtløs’ frivillige.   

Vores fællesskab  

Som frivillig hos Frygtløs forventer vi at du 

  • Har mulighed for at arbejde mindst 4 timer to gange om måneden, og har lyst til at være frivillig i en periode på mere end 5 måneder  
  • Har lyst til at arbejde med fashion på den grønne måde 
  • Kan se dig selv indgå i et ungt og dynamisk team med fokus på personlig og faglig udvikling  

Vi elsker nye ideer til butikken, dem må du gerne have mange af – og også gerne mod på at føre dem ud i livet.  

Gør en forskel  

Genbrugsbutikkerne i København danner en stor del af det økonomiske grundlag for Røde Kors Hovedstadens sociale aktiviteter. Som frivillig i Frygtløs er du derfor med til at sikre at Røde Kors Hovedstaden kan fortsætte sit vigtige arbejde med at hjælpe socialt udsatte og mennesker på kanten af fællesskabet.  


Vi glæder os til at høre fra dig   

Med venlig hilsen 

Frygtløs-teamet 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bæredygtighed og genbrug, Praktisk arbejde
  • Arbejdsområde: Natur og miljø
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 07.10.20
  • Udløb: 31.10.20
Andre jobs fra organisationen: