Ved en kort telefonopringning kan du som frivillig i Tryghedsopkald skabe sikkerhed, omsorg og ro i sindet hos en ældre borger. Tryghedsopkaldet varetages af dig, som på samme tid dagligt (morgen eller formiddag) ringer til den samme ældre borger. Ofte varer opkaldet kun et minut og formålet er udelukkende at den ældre ved, at det vil blive opdaget hvis der sker ham eller hende noget. 

Tryghedsopkald henvender sig til ældre enlige borgere med begrænset netværk. For at mindske seniorens frygt for f.eks. at falde, på anden måde komme til skade eller for at ligge død uden nogen opdager det, tilbyder vi et dagligt tryghedsopkald. Et opkald som betyder umådeligt meget for modtageren og som du kan foretage hvor du er. 

Hvis du skulle komme ud for, at telefonen ringer forgæves hjemme hos din modtager, kontakter du aktivitetslederen for Tryghedsopkald, som så tager affære efter forskrifterne.

Brug 2 minutter af din morgen på at give et andet menneske følelsen af tryghed og omsorg = livskvalitet. For mange ældre, er det dagens eneste sociale interaktion.

Vi søger dig, som:

  • Er stabil: du skal ringe til dig modtager hver dag
  • Er struktureret og ansvarsfuld
  • Har lyst til at gøre en afgørende forskel for sorgbare ældre i vores samfund

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et meningsfuldt frivilligt arbejde, hvor du gør en stor forskel for ensomme og sårbare enlige ældre
  • Kurser og deltagelse i netværk med andre frivillige
  • Et givende og udfordrende frivilligt arbejde
  • Støtte, vejledning og relevant kompetenceudvikling
  • Tilbud om at deltage på introduktionskursus, temadage og netværksmøder
  • En stærk professionel organisation til at støtte dig i opgaven

Handicap eller funktionsnedsættelse
Hvis du lever med et handicap, sygdom eller funktionsnedsættelse, vil vi forsøge at tilpasseaktiviteten, så rammerne passer til dine behov.

Lyder det som noget for dig?
Så skriv lidt om dig selv og du vil høre fra vores aktivitetsleder hurtigst muligt.

Vi ser glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): København N
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre, Kommunikation og IT, Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 09.10.20
  • Udløb: 09.12.20
Andre jobs fra organisationen: