Det er altid sjovere, når vi gør tingene sammen! Derfor søger vi netop nu en frivillig FRI-TIDven til en ung kvinde i 20’erne. Hun vil gerne mødes med en, der vil med ud at spise, shoppe, gå ture, tage i biografen eller i Zoo.

Kreativiteten er høj hos den unge kvinde - både når det gælder krea-projekter med tegninger/malerier og i køkkenet, hvor hun godt kan lide at bage og lave mad. Derudover har en hun en interesse i musik.

Så er du selv en yngre kvinde, der har lignende interesser og snakketøjet i orden? Så er du lige præcis den FRI-TIDven, vi søger!

Kvinden vil gerne mødes et par gange om måneden - gerne mandag, fredag eller i weekenderne.

 

Som FRI-TIDven får du mulighed for at:

  • Få en masse glæde og positive oplevelser sammen med en person med handicap
  • Udvikle dig selv og dine relationelle kompetencer
  • Kompetencer inden for- og erfaring med socialt arbejde
  • Indgå i et frivilligt fællesskab, hvor du kan udvide dit eget netværk

Aalborg FRI-TID: Du kan gøre en forskel med dit gode selskab!

Dit gode selskab, det er alt hvad der skal til for at gøre en forskel for mennesker med et handicap. Et socialt netværk er ikke en selvfølge for alle, og når man har et handicap, kan det også medføre begrænsede muligheder for at lave lige præcis de fritidsaktiviteter, man har allermest lyst til.

Aalborg FRI-TID er en del af Aalborg Kommunes Handicapafdeling, og vi arbejder for at højne livskvaliteten hos borgere med handicap gennem frivillige fællesskaber. Det gør vi ved at matche en frivillig FRI-TIDven (som vi kalder det) med en person med handicap ud fra interesser, personlighed og andre praktiske forhold.

 

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Passer denne beskrivelse ikke på dig, men vil du gerne være frivillig? Så tøv ikke med at kontakte os! Vi har mange personer på venteliste, der glæder sig til at få en FRI-TIDven, og hvem ved – måske er du det helt perfekte FRI-TIDven-match til en af dem!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Aalborg
  • Opgavetype: Besøgsven og plejecentre
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Aalborg FRI-TID

Info om organisationen:

Aalborg FRI-TID
Aalborg FRI-TID er en tværgående enhed i Aalborg Kommunes Handicapafdeling. Vi arbejder...

  • Opdateret den: 22.10.20
  • Udløb: 01.01.21
Andre jobs fra organisationen: