Vil du gøre en forskel for mennesker med et udviklingshandicap?

Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) er en organisation, der kæmper for retten til, at mennesker med et udviklingshandikap kan få selvbestemmelse over eget liv. ULF er en demokratisk organisation, hvor medlemmerne bestemmer, hvad der skal foregå. For at støtte op om arbejdet lokalt, så er ULF nu gået sammen med Trygfonden om at lave et pilotprojekt. Et projekt hvor ULF for første gang kan uddanne frivillige til at være ULF-tolke til ULF-kredse, så de lokale ULF’ere også kan få noget hjælp til at drive deres forening. Det vil betyde, at også lokalt vil mennesker med et udviklingshandikap kunne komme med rundt om bordet, når der træffes beslutninger om deres liv. Der er de nemlig eksperterne.

Du vil som frivillig få en uddannelse, så du er klædt godt på til arbejdet. Du vil lære om det særlige udviklingshæmmedes lærings- og forståelsessprog (ULF-sprog) og modtage et certifikat, så du kan vise dine evner. Løbende kommer der efteruddannelse til, så det bliver holdt ved lige. Du vil derfor også hele tiden være i kontakt med landskontoret, hvor du også kan få afklaret de ting, som du måtte være i tvivl om.

Udviklingshæmning er en meget bred betegnelse. Det betyder helt generelt ikke, at man ikke udvikler sig. Det betyder, at ens personlige udvikling går lidt langsommere end andres, og at man ikke helt når lige så langt som andre i sin udvikling. Man er ofte udviklingshæmmede indenfor et af de tre følgende områder: Sprogligt, motorisk eller socialt. Det sociale betyder, at den sociale kontakt er svær. Det er den, da man kan have svært ved at holde koncentrationen eller har svært ved at kommunikere eller forstå andres budskaber.

Vi prioriteter mennesker med de rigtige værdier mere end den konkrete faglighed, da vi fokuserer mere på de menneskelige egenskaber. Hvis du synes, at det er spændende at hjælpe mennesker med et udviklingshandicap, så skal du ikke holde dig tilbage, og bare kontakte os. De ting vi forestiller os, du kan er:

  • Hjælpe med bestyrelsesmøder
  • Hjælp til at forstå lokalpolitik, og til at gøre ULF’ernes holdning gældende
  • Strukturer og deltage i aktiviteter (for eksempel bowlingaften eller lignede)
  • Ser mennesker som ligeværdige uanset hvad, og behandler mennesker som ligeværdige

Du får til gengæld en masse tilbage. Det du får tilbage er:

  • Et kursus som tolk med et tilhørende certifikat
  • En mulighed for at sparre med andre frivillige
  • Et arbejde hvor du kan gøre en forskel for en gruppe, som kan
  • En chance for at komme ind i en NGO og arbejde med en bestyrelse
  • Fast kontakt til landskontoret, som er klar til at hjælpe dig, hvis du er i tvivl
  • ULF er en organisation, hvor der altid er plads og fokus på hygge, så hvis du kan lide kaffe og kage, så er det et plus

Vi søger to (mindst) frivillige. Derfor kan de præcise opgaver og praktiske forhold aftales indbyrdes. Tiden der bruges på det varierer fra uge til uge alt efter, hvad der er planlagt. Aktiviteterne er som regel enten om aftenen eller i weekender. Hvis du vil vide mere om projektet, kan du se mere på dette link http://www.ulf.dk/projekter/ulf-kreds-tolke/. Send os et par linjer om dig selv, og så vender vi tilbage hurtigst muligt.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Events og indsamling, Øvrige
  • Arbejdsområde: Politisk arbejde, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Udviklingshæmmedes Landsforbund
  • Opdateret den: 08.01.21
  • Udløb: 31.03.21
Andre jobs fra organisationen: