Vi søger nye frivillige læseguider med stort lokalt engagement i Helsingør, Svendborg, Viborg og Ikast-Brande, der har lyst til at skabe stærke lokale læsefællesskaber for mennesker på tværs af sociale lag i din by, og derved skabe en stærk litterær kultur i egen by. I samarbejde med vores frivillige læseguider vil vi hos Læseforeningen skabe åbne læsende fællesskaber i disse fire mellemstore byer, og i din rolle som læseguide skal du være med til at opstarte lokalt forankrede læsegrupper på tværs af byen og samfundslag. Hvis du er engageret i din bys lokale liv og den litterære kultur er noget der fanger din interesse, så er det måske dig vi mangler.

VI TILBYDER

  • En 3-dages uddannelse i metoden guidet fælleslæsning
  • Et match med en læsegruppe, som du læser med en gang om ugen
  • Del af Læseforeningens læseguideprogram og støtte i din praksis
  • Et dynamisk frivilligmiljø, der understøtter dig i at bringe læsegrupperne nye steder hen

OM DIG

  • Du er interesseret i litteratur og har lyst til at dele den
  • Du har mod på at skabe lokalt forankrede læsefællesskaber i egen by
  • Du er en dygtig facilitator, som møder alle i øjenhøjde med respekt
  • Du er modig og idérig, og engageret i at skabe en lokal litterær kultur i din by

EVENT

Hvis du vil høre mere eller få indblik i vores arbejde kan du komme forbi til vores event i Helsingør. Vi lover, det bliver fedt!

Pop-up poesi og guidet fælleslæsning i Toldkammeret, mandag d. 19. oktober kl. 19.00-20.30, på adressen Havnepladsen 1, Helsingør. Det er gratis at deltage i eventet, og du kan finde mere info på Facebook under eventet "Pop-up poesi og guidet fælleslæsning i Toldkammeret". 

ANSØGNING

Kort motiveret ansøgning sendes senest den 26/10 til projektmedarbejder Sisse Lindegaard. Du kan finde kontaktinformaition på vores hjemmeside her. Du skal kunne deltage på læseguideuddannelsen d. 12., 13., og 14. november med overnatning på Stenstruplund Kursuscenter, 5771 Stenstrup på Fyn.

FAKTA

Som læseguide læser du en gang ugentligt i dagtimerne ca. 1,5 time for din læsegruppe. Du kan læse alene eller dele læsegruppen med en anden læseguide. Vi forventer at du kan forpligte dig som læseguide min. 1 år. Se vores hjemmeside for mere information om vores arbejde, læseguideuddannelse og metode på www.laeseforeningen.dk.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

Info om organisationen:

Læseforeningen

  • Opdateret den: 15.10.20
  • Udløb: 26.10.20