Hos Røde Kors Hovedstaden tilbyder vi Gåvenner, hvor frivillige og ældre borgere sammen går nogle dejlige gåture, som giver mulighed for både motion, oplevelser og det at skabe en relation sammen, på tværs af generationer og interesser.

Lige nu søger vi en Gåven til en kvinde på 73, med begyndende Alzheimers.

Kvinden er fysisk frisk og elsker at gå ture med en god kop kaffe. Hun er positiv og behagelig og elsker at have small talks om vejret og naturen. Hun interesserer sig meget for musik, natur og rummet. Man kan sagtens føre samtaler med hende uden at være særligt klædt på i forhold til Alzheimers, men på grund af sygdommen kan hun godt sige ting, hun selv har opfundet. Hun har et stort behov for at røre sig, og ønsker derfor nu en Gåven. 

I mødes ved kvindens adresse i indre København og går en tur sammen 1-2 gange om ugen. Det kan være at I går en tur i en park eller rundt i lokalområdet. 

Som Gåven for kvinden, kræver det ikke en særlig forståelse for Alzheimers, men Røde Kors vil meget gerne klæde dig på, via kurser om dette. 

Har du lyst til at tilbyde dit selskab, og samtidig lære en spændende kvinde at kende, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger en frivillig, som:

  • Har lyst til at være en støtte og lære en kvinde med begyndende Alzheimers at kende
  • Brænder for at gøre en forskel i et andet menneskes liv
  • Har mulighed for at gå en-to ture en gang om ugen
  • Er venlig og interesseret
  • Er god til at lytte
  • Kan være nærværende, trods I holder en passende afstand under hele gåturen i disse coronatider

Som Gå-ven får du meget igen:

  • Glæden ved at gøre en stor forskel for et andet menneske, som har brug for dig
  • Du får et nyt venskab og spændende nye fortællinger
  • Dejlig motion og godt selskab
  • Muligheden for at få stor indsigt i en humanitær organisation
  • Du bliver en del af et fællesskab med andre frivillige, som brænder for at hjælpe andre
  • Tilbud om interessante kurser og sociale arrangementer

Efter jeres match varetages kontakten gennem kvindens svigerdatter.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Tøv ikke med at kontakte os for at få mere information om aktiviteten eller en uforpligtende snak om mulighederne.

Mange hilsner

Røde Kors Hovedstaden

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Mentor og voksenven
  • Arbejdsområde: Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Røde Kors Hovedstaden
  • Opdateret den: 15.10.20
  • Udløb: 08.01.21
Andre jobs fra organisationen: