Familieoplevelsesklub Langkærparken 

Red Barnets familieoplevelsesklub i Tilst er for børnefamilier fra Langkærparken med børn i alderen 5-12 år. Familierne mødes i vores klub en gang om måneden (lørdag eller søndag) til fælles oplevelser og stjernestunder sammen. Aktiviteter har fokus på positive fællesskaber, nye venskaber og netværk. Der er plads til ca. 10 familier i klubben. Familieoplevelsesklubben er i tæt samarbejde med den boligsociale indsats i Langkærparken. 

Alle klubbens aktiviteter har naturen som omdrejningspunkt.  Det kan være f.eks. fisketure, skovture, museumsbesøg, bålaktiviteter, svampeture og meget andet. Red Barnet har over en årrække udviklet metoder til natursocialt arbejde, dvs. aktiviteter med brug af natur og friluftsliv i det frivillige sociale arbejde med udsatte børn og familier. Det er Red Barnets erfaring, at naturen rummer store potentialer for at fællesskab, gode relationer og læring gennem målrettede aktiviteter og lege.

Vi har sammensat et stærkt team af frivillige med forskellige baggrunde og kompetencer, der sammen kan være med til at skabe nye stærke fællesskaber og gode oplevelser for børnene i klubben. Vi søger engagerede, positive og ansvarsfulde koordinatorer til at være med til at arrangere, planlægge og drive Familieoplevelsesklubben. 

Som frivillig kunne du f.eks. have:

  • erfaring med at lave aktiviteter for børn i naturen f.eks. fra spejder, friluftsuddannelse eller andet
  • en børnefaglig baggrund som f.eks. pædagog eller lærer - eller være i gang med et børnefagligt studie
  • et godt omsorgs-gen og lysten til at være den der hygger, giver en krammer og trøster, hvis det bliver nødvendigt
  • lyst til at stå for madlavning i naturen og inddrage børnene i denne aktivitet
  • en kreativ hjerne, der får masser af ideer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • et blik for alt det praktiske i forbindelse med planlægning af aktiviteterne
  • erfaring med forældrekontakt i sårbare familier

Men også helt andre kompetencer kan være relevante. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med børn og være ude i naturen.

Du bliver klædt på til opgaven og får støtte fra både de frivillige klubledere, Red Barnets sekretariat, den regionale frivilligkonsulent og Red Barnet Aarhus.

Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt. Du bliver en del af en spændende organisation med stor gennemslagskraft. Du får mulighed for at tage relevante kurser. Guldkorn til dit CV er muligt. Vi går ind for en moderne og fleksibel frivillighed, som matcher et aktivt familie- og jobliv. Der skal stå glæde på bundlinjen. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): , , , 8000 , Aarhus C
  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Natur og miljø, Socialt arbejde og udsatte
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet

Info om organisationen:

Red Barnet

  • Opdateret den: 15.10.20
  • Udløb: 25.10.20
Andre jobs fra organisationen: