I Brøndby ønsker vi at skabe online tilbud til pensionister, som de kan deltage i hjemmefra.

I første omgang er vi begyndt at tilbyde gymnastik online, hvor man kan deltage i en gymnastiktime med en medarbejder fra Pensionisthusene i Brøndby Kommune. På sigt vil vi starte flere online tilbud, f.eks. "byvandringer", quiz, samtalegrupper mv. med det til fælles at det er lokale tilbud med lokale medarbejdere og frivillige. 

Det er et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Ældre Sagens lokalforening i Brøndby, og vi har pt. 4 ipads til rådighed, som kan udlånes til ældre, så de kan prøve det af.

Som frivillig er den primære opgave at hjælpe de ældre borgere i eget hjem i gang med online tilbud, f.eks. hjælp til at downloade den app vi bruger (Webex) og logge på de første par gange, men det kan også være hjælp med e-mail, internet o.l

Som frivillig:

  • Bliver du klædt på til arbejdet og kan altid få vejledning hos personalet i Pensionisthusene
  • Bliver du en del af frivilliggruppen i Pensionisthusene og inviteres til temamøder og sociale arrangementer 
  • Har du mulighed for at gøre en stor forskel for ældre, som kan få nye muligheder for fællesskaber og aktiviteter online

Tidsforbruget er fleksibelt og kan planlægges efter dine ønsker - vi planlægger hjemmebesøgene sammen med dig, så det passer ind i din kalender.

Vi passer på vores frivillige og ældre, så vi holder 2 meters afstand til hinanden når det kan lade sig gøre, og anvender ellers mundbind og håndsprit, hvilket vi selvfølgelig stiller til rådighed.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hilsen Katrine, frivillighedskonsulent i Pensionisthusene

 

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Arbejdsplads(er): Brøndby Strand
  • Opgavetype: Corona: Hjælp og støtte, Kommunikation og IT, Rådgivning og selvhjælp
  • Arbejdsområde: Socialt arbejde og udsatte, Sundhed og sygdom
  • Længere forløb
  • Organisation: Pensionisthusene Stranden og Møllen

Info om organisationen:

Pensionisthusene Stranden og Møllen

  • Opdateret den: 19.10.20
  • Udløb: 11.01.21