Myanmarudvalget – Hvem er vi?
Myanmarudvalget er en arbejdsgruppe under KFUM og KFUK i Danmarks internationale udvalg ”Globale Fællesskaber”. KFUM og KFUK i Danmark er en del af de to verdensorganisationer YMCA og YWCA, og er dermed en del af verdens største ungdomsorganisation.

Det nuværende Myanmarprojekt udspringer af KFUM og KFUKs tidligere internationale projekt ”Minglabar Myanmar”. Siden det daværende projekts udløb har vi i Myanmarudvalget arbejdet på, hvordan samarbejdet mellem KFUM og KFUK i Danmark og YMCA Myanmar kan udvikles, og hvordan vi i samarbejde skaber et relevant, attraktivt og bæredygtigt projekt. 

I projektet arbejder vi for at styrke unges engagement i civilsamfundet. Projektet har base i Yangon, den tidligere hovedstad i Myanmar. Her mødes unge frivillige til workshops, sociale aktiviteter, trainings og lignende. Derudover er ambitionen, at arbejde for udveksling mellem Myanmar og Danmark, så vi i endnu højere grad kan lære af hinanden. FNs verdensmål for bæredygtig udvikling sætter rammen for projektets aktiviteter og udveksling. Målet om at skabe partnerskaber for handling danner en paraply for partnerskabet, hvorunder projektet beskæftiger sig med netop de tematikker der rør sig for de unge – i Myanmar såvel som i Danmark. Derfor er emner som kønsligestilling, mindre ulighed og kvalitets uddannelse nogle af de emner, som er på dagsordenen i det fremtidige projekt.

Vi søger økonomi-haj!
Vi søger frivillige til vores udvalg, som har lyst til at være med til at udvikle KFUM og KFUKs partnerskab med YMCA i Myanmar. I udvalget får du mulighed for at præge, hvordan partnerskabet skal tage form og udvikle sig i de kommende år. Derudover får du indblik i et spændende udviklingsprojekt, hvor vi som foreninger og frivillige lærer af hinanden, og danner forståelse for vores forskellige kulturelle baggrunde.

Konkret leder vi lige nu (blandt andet[1]) efter udvalgets nye økonomi-haj. Som økonomi-haj kommer du til at hjælpe med driften af projektet - i samarbejde med vores partnere i Myanmar. Derfor søger vi én som:

  • Har lyst til at være en del af et spændende udvalg, hvor fællesskabet vægtes højt
  • Er god med tal eller har lyst til at udfordre sig selv på det område
  • Kan holde overblik over partnerskabets budget
  • Har ansvaret for løbende regnskabsaflægning i samarbejde med vores partnere

Du får mulighed for selv at præge dine opgaver, og for at fordybe dig i de områder, du er særligt interesseret i.

Du får
Som medlem af Myanmar-udvalget bliver du en del af et fællesskab, hvor hygge og det sociale vægtes højt.

Derudover får du:

  • Mulighed for at bidrage til og præge et spændende udviklingsprojekt
  • Mulighed for - hvis omstændighederne tillader det - at besøge vores partnere i Myanmar
  • Mulighed for at deltage i diverse kompetenceudviklingskurser

Send en ansøgning
Lyder det som noget for dig? – Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du har lyst til at være med og hvordan du forestiller dig, at kunne bidrage til udvalget. 

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. 

 

 

 

[1] Vi søger også frivillige til andre opgaver. Dem kan du også læse om her på hjemmesiden: https://www.kfum-kfuk.dk/bliv-frivillig/myanmar-udvalget-soeger-nye-medlemmer/ og https://www.kfum-kfuk.dk/bliv-frivillig/myanmar-udvalget-soeger-frivillig-til-kommunikation/

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Bestyrelse, udvikling og strategi, Børn og unge, Økonomi og fundraising
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Politisk arbejde
  • Længere forløb
  • Organisation: KFUM og KFUK

Info om organisationen:

KFUM og KFUK

  • Opdateret den: 15.10.20
  • Udløb: 03.11.20
Andre jobs fra organisationen: