Aktivitetsklubben på Ranum Asylcenter giver børnene på centret et pusterum i deres pressede hverdag. Her får de lov at være børn, lege og hygge sig med deres kammerater og de frivillige, samt får sig nogle gode oplevelser!

Som projektleder for klubben på Ranum Asylcenter leder og koordinerer du, sammen med en anden projektleder, et team på ca. 6 unge frivillige, der fast tager ud på centret hver anden søndag og laver aktiviteter med børnene, der bor på centret. Det kan f.eks. være ansigtsmaling, fodboldturnering, bålhygge eller spændende udflugter – kun fantasien sætter grænser!

(RBU betaler transport og aktiviteter ifm. klubben)

Som projektleder, skal du:

  • Lave vagtplaner og aktivitetsplaner (i samarbejde med gruppens frivillige)
  • Afholde månedlige frivilligmøder
  • Tage imod nye frivillige v. et kort introduktionsmøde med den frivillige
  • Informere centret om klubbens aktiviteter
  • Sikre at klubbens budget overholdes
  • Sikre at al relevant information flyder mellem Red Barnet Ungdoms sekretariat og de frivillige i projektet

Alle opgaver og ansvarsområder kommer du til at dele med din medprojektleder.

Det forventes, at:

  • Du kan deltage 3 timer hver anden søndag, samt i det månedlige frivilligmøde.
  • Du kan være en del af projektet i min. 6 måneder.
  • Du vil understøtte, koordinere og motivere frivilliggruppen i samarbejde med din med-projektleder.
  • Du er mellem 18-30 år (da RBU er en ungdomsorganisation).
  • Indsender en børneattest til os, samt melder dig ind i RBU (koster 150 kr. om året og går til driften af vores projekter for udsatte børn).

Lyder dette som et job for dig? Så send os en kort besked om din motivation for stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.

Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.

Information:

  • Opgavetype: Børn og unge, Flygtninge og integration, Ledelse af aktiviteter
  • Arbejdsområde: Børn og unge, Socialt arbejde og udsatte, Sport og idræt
  • Længere forløb
  • Organisation: Red Barnet Ungdom

Info om organisationen:

Red Barnet Ungdom
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation...
For en mere børnevenlig verden! Red Barnet Ungdom er en frivillige social ungdomsorganisation, hvor vi arbejder sammen med børn om at skabe en mere børnevenlig verden. Vi definerer børn som 6-18 årige og unge som 15-30 årige. Vi lægger stor vægt på vores unge-med-yngre tilgang. Vi mener, at børn er eksperter i deres eget liv og har ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører dem. Derfor arbejder vi til stadighed med at udvikle og raffinere vores metoder til børneinddragelse og kompetenceudvikling af vores frivillige i forhold til: at møde børn i øjenhøjde at inddrage børn i alle faser af vores aktiviteter at præsentere børn for muligheder for at påvirke rammerne for deres eget liv.

Læs mere

  • Opdateret den: 15.10.20
  • Udløb: 12.01.21
Andre jobs fra organisationen: